Årsregnskabsmeddelelse 2007


OMX Nordic Exchange Copenhagen A/S




25. marts 2008


Selskabsmeddelelse nr. 06/2008

ÅRSREGNSKABSMEDDELELSE 2007


Resultater i 2007

Totalindkomst
Rederiet har valgt allerede i 2007 at præsentere dagsværdireguleringer i
moderselskabet og valutaregulering af kapitalandele for koncernen separat i en
totalindkomstopgørelse i tilknytning til resultatopgørelsen, jf. anvendt
regnskabspraksis. 

Koncern
Koncernens samlede årsresultat blev på 15.102 tDKK, hvilket er en stigning på
39% sammenlignet med 2006, og på linje med de udmeldte forventninger til 2007.
Resultatet betragtes som værende tilfredsstil¬lende. Koncernens totalindkomst
blev 11.479 tDKK, mod 6.694 tDKK i 2006. 

Koncernens egenkapital udgjorde ultimo året 300.413 tDKK mod 162.306 tDKK ved
udgangen af 2006. 


Moderselskab
Moderselskabets totalindkomst (årsresultat inkl. dagsværdireguleringer) blev
20.348 tDKK, mod 14.033 tDKK i 2006 og er således på linje med de udmeldte
forventninger til 2007. 

De enkelte forretningssegmenter fik følgende resultater:

Consulting fik et nettoresultat på 2.871 tDKK, hvilket er en stigning på 3%
sammenlignet med 2006. 

Ship Management, herunder befragtning, fik et nettoresultat på 3.273 tDKK,
hvilket er en stigning på 122% sammenlignet med 2006. 
 
Skibsinvesteringer fik et nettoresultat på 8.370 tDKK, hvilket er en stigning
på 5% sammenlignet med 2006. 

Særlige begivenheder i 2007
Der er i 2007 indgået skibskontrakter (nybygningskontrakter og køb af nyere
second hand tonnage) for ca. 1 mia. DKK. Af disse kontrakter er tonnage for ca.
500 mio. DKK videresolgt i K/S strukturer. 

Erria A/S overtog 1. oktober 2007 befragtningsselskabet Ibex Maritime Ltd. i
Tyrkiet, hvorfra størstedelen af Rederiets kemikalietankskibe nu befragtes. 

Rederiets aktienotering skiftede i november fra Dansk AMP til OMX Nordic
Exchange Copenhagen. I den forbindelse gennemførtes kapitalforhøjelser med et
samlet nettoprovenu på 122 mio. DKK. 

Rederiet har efter opkøb af yderligere 6,6% af aktierne i Saigon Shipping J/S
Company nu en ejerandel på i alt 34,1%. Saigon Shipping J/S Company har ud over
rederidrift betydelige aktiviteter inden for landtransport, havneklarering samt
gods- og distributionsterminaler. 

Rederiet har i 2007 etableret det 100% ejede datterselskab Erria Asia Ltd., som
er ansvarlig for Rederiets samlede aktiviteter i Sydøstasien. 

Udsigter for koncernen i 2008
Rederiet forventer en stigning på nettoomsætningen på 8-10%, bl.a. gennem en
fortsættelse af inve¬steringer i skibe. 

Der forventes en vækst i Rederiets primære drift på 10-15%.

Rederiet forventer en fremgang i årets resultat i niveauet 10-20%.

Med venlig hilsen
Erria A/S

Henrik N. Andersen
Adm. direktør


For yderligere information:
Adm. direktør Henrik N. Andersen
Tlf.: +45 33 36 44 00


Bilag: Grafer til illustration af væsentlige nøgletal

Attachments

microsoft word - bilag - grafer.pdf