Etablering af nyt rådgivningsselskab


Selskabsmeddelelse

Etablering af nyt rådgivningsselskab

Den 1. april 2008 etablerer DiBa Bank i samarbejde med Lokalbanken i
Nordsjælland, Skælskør Bank, Totalbanken og erhvervsrådgiver Carsten Stig
Nielsen et nyt fælles selskab under navnet MatchPoint Virksomhedsmægler A/S. 

Selskabet stiftes med en aktiekapital på 10 mio. kr., hvor DiBa Bank og de
øvrige 3 banker har hver en ejerandel på 22,5 procent, mens Carsten Stig
Nielsen, der er ansat som selskabets administrerende direktør, har en andel på
10 procent. 

MatchPoint skal yde strategisk og finansiel rådgivning i forbindelse med køb og
salg af virksomheder, fusioner, generationsskifte, kapitalfremskaffelser,
børsmodning samt børsnotering. Målgruppen er især mindre og mellemstore
virksomheder. 

DiBa Banks deltagelse i etableringen af det fællesejede selskab vil ikke have
indflydelse på forventningerne til bankens resultat i indeværende år. 


Yderligere oplysninger:

DiBa Bank A/S (CVR-nr. 32127711 Næstved)
Direktør Flemming Jensen
Axeltorv 4 - 4700 Næstved
Tlf. 5575 4000 - Fax 5575 4001
post@diba.dk
www.diba.dk (IR: Vælg menupunkt ”Investor”)

Attachments

matchpoint - fondsbrsmeddelelse.pdf