Ekstraordinær generalforsamling i Jyske Bank A/S den 3. april 2008


På bankens ekstraordinære generalforsamling d.d. blev forslagene ifølge
dagsordenen endeligt vedtaget. 
a. Bankens aktiekapital nedsættes med nom. kr. 20 mio., svarende til 2 mio.
stk. aktier 
fra nom. kr. 560 mio. til nom. kr. 540 mio. Nedsættelsen sker ved udbetaling til
aktionærer, jf. Aktieselskabslovens § 44a, stk. 1.
Som konsekvens heraf foreslås følgende vedtægtsændring:
§ 2 ændres således, at bankens aktiekapital fremover udgør nom. kr. 540 mio.
b. Som konsekvens af den foreslåede kapitalnedsættelse ændres vedtægternes § 4,
stk. 2 herefter således, at bestyrelsen er bemyndiget til at udvide
aktiekapitalen op 
til en aktiekapital på kr. 1.540 mio.
Samtidig forlænges bemyndigelsen i § 4, stk. 2 fra 1. marts 2012 til 1. marts
2013. 
c. Bemyndigelsen i § 4, stk. 3 forlænges fra 1. marts 2012 til 1. marts 2013.
d. Navneændring af ”Københavns Fondsbørs” til ”OMX Den Nordisk Børs, København”
i vedtægternes § 7, stk. 2.
e. Præcisering af reglerne i vedtægternes § 10, stk. 4, for afgivelse af
fuldmagter til 
bestyrelsen samt mulighed for at benytte elektronisk fuldmagtsblanket.
Med hensyn til den vedtagne kapitalnedsættelse vil Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen blive bedt om registrering 
og offentliggørelse i styrelsens edb-informationssystem. Når 3 måneders fristen
efter offentliggørelsen 
er udløbet, vil bestyrelsen effektuere kapitalnedsættelsen.

Attachments

fm072008.pdf