Søren Fink-Jensen indtræder i Enalyzer's bestyrelse Med tilgang af den tidligere Navision-direktør og nuværende General Manager i Microsoft Vesteuropa, Søren Fink-Jensen styrker Enalyzer A/S sin bestyrelse med en visionær og internationalt orienteret kapacitet, der skal være med til at drive it-virksomhedens internationale markedsekspansion. I Microsoft er Enalyzer's nye bestyrelsesmedlem Søren Fink-Jensen ansvarlig for salg til virksomheder i Vesteuropa, og han har dermed det overordnede ansvar for aktiviteterne i 12 lande. Enalyzer får derfor tilført en vigtig kompetence i den fortsatte vækst og langsigtede strategiske satsning på international ekspansion. ”I Danmark har Enalyzer manifesteret sig solidt på markedet for software og services til avancerede elektroniske undersøgelser, og udrulningen i Sverige og Norge er i fuld gang. Næste skridt er at gå ind på flere europæiske markeder, og jeg håber og tror, at jeg via mine erfaringer fra Microsoft og Navision kan bidrage til at gøre dette skridt til en succes,” siger Søren Fink-Jensen. Med 15 år i it-branchen har Søren Fink-Jensen bestredet flere topposter og fælles for dem alle har været den internationale orientering. I Navision havde han i nogle år ansvaret for at drive virksomhedens internationale ekspansion. Da Microsoft opkøbte Navision stod Søren Fink-Jensen i spidsen for integrationen af de to selskabers forretningsprocesser. ”Med Søren Fink-Jensen får vi tilført førsteklasses viden om international ekspansion og forretningsplanlægning samt erfaring med salg og support fra to succesfulde virksomheder. Vi går en spændende tid i møde med den internationale ekspansion, og jeg ser frem til at få en masse gode råd fra en af branchens dygtigste topfolk,” siger administrerende direktør Mogens Nielsen, Enalyzer A/S. Samtidig med Søren Fink-Jensens indtræden i bestyrelsen, er Enalyzer's administrerende direktør, Mogens Nielsen trådt ud af bestyrelsen helt i overensstemmelser med retningslinjerne for Corporate Governance. For yderligere information, kontakt venligst: Mogens Nielsen, Adm. Direktør Telefon: +45 70 10 70 06 E-mail: mogens@enalyzer.dk Om Enalyzer A/S Enalyzer A/S er markedsleder inden for RelationsIntelligence - et koncept bygget op omkring at forstærke relationer gennem dialog foretaget ved netbaserede spørgeskemaundersøgelser.