Fusion af Schouw & Co. og BioMar Holding vedtaget


På generalforsamlingen i BioMar Holding den 15. april 2008 blev
forslaget om fusion med Schouw & Co. godkendt, og på
generalforsamlingen i Schouw & Co. den 16. april 2008 blev såvel
forslaget om udstedelse af fondsaktier som forslaget om fusion med
BioMar Holding godkendt.

Dermed er alle nødvendige forudsætninger til stede for, at fusionen
af Schouw & Co. og BioMar Holding kan gennemføres i overensstemmelse
med forslaget om fusion af 12. marts 2008.

Den endelige tidsplan for fusionen indeholder følgende hovedpunkter:
16. april 2008 BioMar Holding handles eksklusiv udbytte.

17. april 2008 Schouw & Co. handles eksklusiv udbytte.

21. april 2008 BioMar Holding - sidste handelsdag på OMX Nordic
Exchange Copenhagen.
Schouw & Co. - sidste handelsdag inklusiv fondsaktier.

22. april 2008 Optagelse til handel af fondsaktier og aktier i Schouw& Co. ombyttet med BioMar Holding-aktier (det vil sige første
handelsdag eksklusiv fondsaktier i Schouw & Co. og første handelsdag
for Schouw & Co.-aktier tildelt BioMar Holding-aktionærer ved
fusionen).
Nettoudbytte til disposition på BioMar Holding-aktionærernes konti.

23. april 2008 Nettoudbytte til disposition på Schouw &
Co.-aktionærernes konti.

24. april 2008 Fondsaktier tildeles i forholdet 1:1 i VP (efter
daglig opdatering). VP udsender ændringsmeddelelse til Schouw &
Co.-aktionærerne.
Fusionskørsel i VP - hver BioMar Holding-aktie ombyttes til en Schouw& Co.-aktie.
VP udsender ændringsmeddelelse til BioMar Holding-aktionærerne.
Ved fusionen bringes Schouw & Co.'s beholdning af egne aktier under
5%, ligesom de øvrige storaktionærers ejerandele ændres. En opdateret
storaktionærfortegnelse forventes offentliggjort den 24. april 2008.

Med venlig hilsen
Jørn Ankær Thomsen
Jens Bjerg Sørensen
Bestyrelsesformand for Schouw & Co.
Bestyrelsesformand for BioMar Holding

Eventuelle spørgsmål bedes rettet til de to selskabsdirektioner:
adm. direktør Jens Bjerg Sørensen på tlf. +45 86 11 22 22
adm. direktør Nils Agnar Brunborg på tlf. +45 25 50 50 18

Attachments

Fusion vedtaget