Tildeling af aktieoptioner til direktionen


Meddelelse nr. 08/2008
København, den 21. april 2008




I overensstemmelse med selskabets overordnede retningslinier for aflønning af
bestyrelse og direktion, som blev vedtaget ved selskabets generalforsamling den
10. april 2008, er det i dag besluttet at tildele hvert af de to medlemmer af
den aktieretlige direktion i DFDS A/S 10.000 stk. aktieoptioner i selskabet. 

Optionerne er tildelt som et incitament for ledelsen til at styrke den
økonomiske udvikling i selskabet og dermed skabe værdi for aktionærerne. 

Optionerne kan udnyttes i perioden fra marts 2011 til marts 2013.
Udnyttelseskursen er opgjort som den gennemsnitlige aktiekurs de fem
forudgående dage før tildelingen tillagt 5 %, hvilket giver en udnyttelseskurs
på DKK 728 pr. aktie. Optionerne er afdækket gennem selskabets beholdning af
egne aktier.  Den teoretiske værdi af aktieoptionerne udgør DKK 1,1 mio. for
hver af de omfattede, opgjort efter Black & Scholes-modellen under
forudsætninger af en gennemsnitlig løbetid på tre år, volatilitet 26%, udbytte
DKK 15 pr. aktie og en rente på 3,8%. 

DFDS A/S



Chr. Merrild
Økonomidirektør




For yderligere oplysninger kontakt: Chr. Merrild, CFO, direkte telefon 3342 3201