den 24. april 2008


Investeringsforeningen Lån & Spar Rationel Invest afholdt i dag den 24. april
2008 ordinær generalforsamling. Generalforsamlingen blev gennemført i
overensstemmelse med den fremlagte dagsorden. 

Årsrapporten for 2007 for foreningens 8 afdelinger blev forelagt og godkendt.
Alle afdelinger er optaget til notering på InvesteringsForeningsBørsen på OMX
Nordic Exchange. 

Bestyrelsens forslag til udbetaling af udbytter blev vedtaget. For 2007
udbetales der følgende udbytter: 

Korte Obligationer	                     3,50 kr.
Obligationer	                     3,75 kr.
Lange Obligationer 	            4,00 kr.
Danmark	                             63,50 kr. 
Europa			            3,75 kr.			
Verden			            1,75 kr.
Nordamerika			   3,75 kr.
Danske Aktier Pension		   0,00 kr.

Anker Christoffersen og Leif R. Møller blev genvalgt til bestyrelsen. Kirsten
Stallknecht genopstillede ikke, og i hendes sted blev Birgitte Tausen nyvalgt. 

Grant Thornton Statsautoriseret Revisionsaktieselskab blev genvalgt som
foreningens revisor. 

På et møde efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Nis Jul
Clausen som formand. 

Henvendelser vedrørende denne fondsbørsmeddelelse bedes rettet til undertegnede
på telefon nr.  38 14 66 10. 

Med venlig hilsen


Preben Iversen
Direktør 
Invest Administration A/S