Ny CFO i Mondo - ledelsesteamet er på plads


København den 25. april 2008



Selskabsmeddelelse nr.16, 2008 / Mondo A/S 



Ny CFO i Mondo - ledelsesteamet er på plads
Resumé:  Mondo A/S: Med ansættelsen af Lars Søndergaard som finansdirektør og
CFO den 1. Maj 2008 og udnævnelsen af Esben Deela Christensen til Director
Industry Solutions er Mondo A/S's ledelsesteam på plads. Lars Søndergaard
kommer fra en stilling som CEO hos By Malene Birgert A/S og har tidligere været
CFO hos Danware A/S. Esben Deela Christensen kom til Mondo via opkøbet af Aqcel
gruppen. 


Lars Søndergaard tiltræder den 1. maj som Finansdirektør, CFO i Mondo A/S. Lars
Søndergaard er 40 år og uddannet cand. oecon. fra Aarhus Universitet samt
Cranfield School of Management. Han kommer fra en stilling som adm.direktør og
CFO for designvirksomheden By Malene Birger A/S. Før dette var han
Finansdirektør, CFO, i det børsnoterede softwareselskab Danware A/S, hvor han
deltog i børsnoteringen af selskabet og havde ansvaret for bl.a. Finans, IR, HR
og IT/Logistik. Inden da bestred Lars Søndergaard flere ledende stillinger i
Bang & Olufsen A/S som bl.a. koncernøkonomichef og senior manager for strategi
& venture og har virket som ekstern lektor ved CBS. 

Derudover er Esben Deela Christensen udnævnt til Director Industry Solutions. 
Han er uddannet i datalogi og har endvidere flere lederuddannelser fra IBM. 
Esben har mere end 20 års erfaring fra IT branchen.  Esben var medstifter af
Cubizz Sales Tools og har været ansat som bl.a. Adm. Dir. i Team1/Erfa
konsulenterne, flere ledende stillinger hos Merkantil Data, Udviklingschef
Complet A/S samt afd. leder i WM data. 

Det øvrige ledelsesteam i Mondo består herefter af:

Lars Nordenlund Friis
CEO
Uddannet MBA fra Henley Management College. Lars har mere end 20 års erfaring
med IT software services, kommunikation og management consulting. Har desuden
betydelig ledelseserfaring fra Microsoft Corporate i USA som Senior Director of
Worldwide Dynamics ISV Business og Global Strategy for Microsoft Business
Solutions. Lars har tidligere haft ledende positioner hos hos PA Consulting
Group, PriceWaterhouseCoopers Consulting, og startede sin karriere i marketing
og kommunikation. 

Hans Henrik Groth
VP, Human Resource
Uddannet HD-A fra CBS Markedsøkonom (LUC) og har en lederuddannelse fra
forsvaret. Han har været ansat hos Mondo siden 2002. Hans Henrik har tidligere
været ansat som bl.a. Operationel Manager i Basset A/S og Direktionsassistent
hos Rosti OS A/S. 

Steen Hybschmann
VP, Mondo Delivery
Civilingeniør fra Danmarks Tekniske Højskole og MBA fra Handelshøjskolen i
København. Steen har fået international erfaring omkring SAP gennem sine
tidligere jobs hos MAS A/S, JAI A/S og senest SAP Danmark hvor han kommer fra
som Nordic Delivery & Operations Director. 
Henrik Arndt
VP, Mondo Outsourcing & Operation
Uddannet MBA fra Henley Management College samt en diplom uddannelse fra SIMI,
og Merkonom fra Niels Brock. Har over tyve års IT erfaring fra blandet andet
den finansielle sektor. Har siddet i Navisions koncern ledelse efterfulgt af
nogle år som Service Director for Microsoft MBS service forretning i EMEA. Har
desuden været direktør for Siemens danske outsourcing forretning. Seneste har
Henrik siddet i Søndagsavisens koncernledelse med ansvar for koncern IT og avis
divisionen. 


Med venlig hilsen


Lars Nordenlund Friis
Adm. Direktør

For yderligere information kontakt CEO Lars Nordenlund Friis på telefon 39 13
02 00

Attachments

fondsmeddelelse nr 16 25 04-08 .pdf