Forløbet af generalforsamlingen den 25. april 2008


Til OMX Nordic Exchange Copenhagen 
Company News Service 
 
Faaborg, den 25. april 2008
Fondsbørsmeddelelse nr. 07/2008


Meddelelse om forløbet af generalforsamlingen i SKAKO Industries A/S

SKAKO Industries A/S har den 25. april 2008 afholdt ordinær generalforsamling
på selskabets adresse i Faaborg. 

Bestyrelsen gav i sin beretning en orientering om strategien for og udviklingen
i koncernen  forretningssegmenter. Der blev givet en redegørelse til de
verserende skattesager vedrørende bonus og disses indarbejdelse i årsrapporten. 

Direktionen fremlagde årsrapporten, som generalforsamlingen godkendte. 

Det foreslåede udbytte på kr. 7,50 pr. aktie à kr. 20 blev vedtaget.

Der blev givet decharge for direktion og bestyrelse.

Bestyrelsen fremsatte følgende forslag:

a.	I henhold til aktieselskabslovens §69 b fremlægger bestyrelsen til
vedtagelse af generalforsamlingen retningslinier for incitamentsaflønning af
selskabets direktion. De foreslåede retningslinier kan ses på selskabets
hjemmeside ”www.skako-industries.com” under punktet Stamdata. 
Såfremt generalforsamlingen godkender retningslinierne optages følgende
bestemmelse i vedtægterne som ny §20.3: 
”Selskabet har udarbejdet overordnede retningslinier for incitamentsaflønning
af direktionen. Disse retningslinier er vedtaget på selskabets
generalforsamling og offentliggjort på selskabets hjemmeside”. 

b.	Generalforsamlingen meddeler bestyrelsen bemyndigelse til, gældende i 18
måneder, at selskabet erhverver indtil 10% af selskabets aktiekapital til den
på erhvervelses- tidspunktet noterede køberkurs på OMX Nordic Exchange
Copenhagen +/- 10%, jf. aktieselskabslovens §48. 

Forslag a. og b. blev vedtaget.




Der var fremkommet forslag  fra aktionær om:

c.	at der udbetales ekstraordinært udbytte for regnskabsåret 2007, således at
selskabets soliditetsgrad sænkes til 40-45%. 

d.	at der foretages et aktiesplit fra 20 kr. til 10 kr.

Forslag c. og d. blev ikke vedtaget.

Der var genvalg af den samlede bestyrelse bestående af:

Direktør Vagn Rosenkilde
Skibsreder Bjarne Hansen
                     Advokat Henrik Lind
	Direktør Jørgen Ajslev

Efterfølgende konstituerede bestyrelsen sig med genvalg af Vagn Rosenkilde som
formand og Bjarne Hansen som næstformand.	 
                     
Som revisor genvalgtes Grant Thornton, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab.


Med venlig hilsen
SKAKO Industries A/S



Vagn Rosenkilde
Bestyrelsesformand

Attachments

fbm 07-2008 forlb ordinr generalforsamling 25.04.pdf