Opkøb af tankskibsrederi


OMX Nordic Exchange Copenhagen A/S                                              

                                                                  25. april 2008
                                                                     Side 1 af 1

Selskabsmeddelelse nr. 13/2008

Opkøb af mindre tankskibsrederi i Vietnam.

Erria A/S har gennem det nyetablerede datterselskab Erria Asia Ltd. indgået
aftale om overtagelse af et mindre vietnamesisk tankskibsrederi Pacific Ocean
Shipping Ltd. Rederiet i Vietnam opererer i dag to mindre tankskibe. 

Opkøbet sker som en naturlig forlængelse af Erria A/S' strategi om at arbejde
lokalt i Sydøst Asien med udgangspunkt fra Ho Chi Minh City, Vietnam. 

Med nyerhvervelsen ønsker Erria A/S at sikre sig en allerede eksisterende
platform til det vietnamesiske tankskibsmarked, der er i stor vækst og samtidig
udnytte den ekspertise Erria A/S allerede besidder inden for segmentet. 

Erhvervelsen ændrer ikke på Erria A/S' forventninger til de finansielle
resultater for 2008. 


Med venlig hilsen
Erria A/S


Henrik N. Andersen
Adm. direktør


For yderligere information:                                                     
Adm. direktør Henrik N. Andersen                                                
Tlf.: +45 33 36 44 00