Generalforsamling i Spar Nord Bank


Til OMX Den Nordiske Børs

Fondsbørsmeddelelse nr. 6, 2008

30. april 2008

Generalforsamling i Spar Nord Bank

På den ordinære generalforsamling i dag 30. april blev såvel bestyrelsens
beretning som det reviderede årsregnskab godkendt. Endvidere blev det    
godkendt, at der for 2007 udbetales et udbytte på 3 kr. pr. aktie.       

Selskabets bemyndigelse til at erhverve egne aktier blev forlænget, og de  
fremlagte ”Overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning i selskabet”
blev godkendt.                                                             

Det indkomne forslag til ændring af vedtægternes § 8 (vedr. afstemning på
aktionærmøder) blev godkendt. Forslaget til ændring af vedtægternes § 6  
(vedr. bankrådenes sammensætning) blev ikke vedtaget.                    

Valg til bestyrelsen                                                        
Genvalgt til bestyrelsen blev adm. dir. Torben Fristrup, Vestbjerg, direktør
Carsten Normann, Vejle, samt gårdejer Niels Kristian Kirketerp, Hobro.      

Bestyrelsen består desuden af: ejendomsmægler Erling Kjær, Skagen,     
direktør Per Søndergaard Pedersen, Aalborg, professor Per Nikolaj Bukh,
Risskov, samt de medarbejdervalgte: Fuldmægtig Jan Høholt Jensen,      
kontorchef Ole Skov og kunderådgiver Jannie Skovsen.                   

På det efterfølgende bestyrelsesmøde konstituerede bestyrelsen sig med
Torben Fristrup som formand og Erling Kjær som næstformand.           

Spar Nord Fonden 
Efter generalforsamlingen i banken var der også valg til 
bestyrelsen i Spar Nord Fonden. 

Fondens bestyrelse består herefter af advokat Bjarne Dam Johansen (form.), 
ejendomsmægler Erling Kjær (næstform.), direktør Otto Skak,                
fiskeauktionsmester Knud Damgaard, farvehandler Ivan Østergaard, adm.      
direktør Torben Fristrup, professor Per Nikolaj Bukh, fuldmægtig Jan Høholt
Jensen samt kontorchef Ole Skov.                                           

Venlig hilsen
Spar Nord    

Ole Madsen            
Kommunikationsdirektør

Direkte telefon: 96344010
oma@sparnord.dk

Attachments

nr. 6 - generalforsamling.pdf