THRANE & THRANE INDLEDER LEVERANCER AF EXPLORER® 727


Meddelelse nr. 01 - 2008/09	20. maj 2008



THRANE & THRANE INDLEDER LEVERANCER AF EXPLORER® 727

Thrane & Thrane har modtaget Inmarsats godkendelse af den nye landmobile
terminal, EXPLORER 727. Som følge af godkendelsen har Thrane & Thrane opstartet
leverancer af de første EXPLORER 727 terminaler til selskabets distributører. 

EXPLORER 727 er en efterfølger til den nuværende EXPLORER 527, der er en
terminal til køretøjer. Den nye terminal, der blandt andet henvender sig til
regerings- og mediekunder, tilbyder datahastigheder på op til 432 kbps med en
garanteret hastighed på op til 256 kbps. Den høje datahastighed giver f.eks.
nye muligheder for at sende direkte under kørsel. 

Med introduktionen af EXPLORER 727 styrker Thrane & Thrane sin position som
verdens førende udbyder af mobile højhastighedsterminaler via satellit. 


Yderligere information: 
John Alexandersen, Vice President, Group Communications
Tlf. (+45) 39 55 88 35 eller (+45) 22 72 38 22 (mobil)
E-mail: investor@thrane.com


Om Thrane & Thrane
Thrane & Thrane er verdens førende producent af udstyr og systemer til global,
mobil kommunikation, baseret på avanceret satellit- og radioteknologi. Siden
etableringen i 1981 har virksomheden opnået en stærk position inden for globale
mobile kommunikationsløsninger baseret på Inmarsat systemet, og i dag leverer
Thrane & Thrane en bred vifte af udstyr til maritim, landbaseret og aeronautisk
brug. Via distributører og partnere markedsføres virksomhedens produkter
globalt under varemærkerne Thrane & Thrane, EXPLORER® og SAILOR®. Thrane &
Thrane har 750 medarbejdere, og selskabets aktier er noteret på OMX Den
Nordiske Børs i København (THRAN). www.thrane.com.

Attachments

nr. 01 20-05-2008 thrane  thrane indleder leverancer af explorer 727 _dk_.pdf