Nyt udvidelsesprojekt i Kuwait til FLSmidth


Selskabsmeddelelse til Finanstilsynet nr. 27-2008, 4. juni 2008

FLSmidth har opnået en kontrakt til en værdi af 567 mio. kroner på
ingeniørarbejder og maskinleverancer til udvidelse af en eksisterende
cementfabrik i Kuwait. Kontrakten er indgået med Kuwait Cement
Company KSC. Fabrikken ligger i Shuaiba Kuwait, som er et havneområde
uden for Kuwait by, hvor FLSmidth i 1998 leverede den eksisterende
fabrik.

Leverancen omfatter bl.a. to TUMS råmøller, en CF silo, en 2-base-ovn
med 6-trins ILC forvarmer og Multi-Movable Cross-Bar køler samt en
ATOX kulmølle.

En række af FLSmidths divisioner og datterselskaber bidrager til
projektet med filtre, kontrolsystemer, automation og doseringsudstyr
samt en komplet leverance af elektrisk udstyr.

Kunden, Kuwait Cement Company KSC, er noteret på Kuwaits fondsbørs og
er den eneste cementproducent i Kuwait."Kontrakten understreger værdien af langvarige kunderelationer. I
forbindelse med denne kontrakt resulterede det gode samarbejde i et
kort og effektivt forhandlingsforløb til gavn for begge parter,"
siger administrerende koncernchef Jørgen Huno Rasmussen.

Ordren vil bidrage positivt til FLSmidths indtjening indtil udstyret
er afsendt i midten af 2010.


-------------------------------------


Henvendelser om denne meddelelse kan rettes til adm. koncernchef
Jørgen Huno Rasmussen, FLSmidth & Co. A/S på tlf. 36 18 18 00.

For yderligere oplysninger om FLSmidth henvises til www.flsmidth.com.


Med venlig hilsen

Pernille Friis Andersen
Corporate Communications & Investor Relations

Attachments

Link til PDF-version