Nedsættelse af aktiekapitalen samt status for beholdningen af egne aktier (13. juni 2008)


På den ordinære generalforsamling i Novo Nordisk A/S den 12. marts
2008 blev det besluttet at nedsætte selskabets B-aktiekapital fra
nominelt 539.472.800 kr. til 526.512.800 kr. ved annullering af en
del af selskabets beholdning af egne B-aktier, i alt nominelt
12.960.000 kr. fordelt på 12.960.000 B-aktier a 1 kr.

Novo Nordisk har registreret kapitalnedsættelsens endelige
gennemførelse hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og annulleret
nominelt 12.960.000 kr. B-aktier. Efter kapitalnedsættelsen er
selskabets aktiekapital nominelt 634.000.000 kr. fordelt på nominelt
107.487.200 kr. A-aktier og nominelt 526.512.800 kr. B-aktier.

Beholdning af egne aktier

Af selskabets Fondsbørsmeddelelse nr. 33/2008 af den 9. juni 2008
fremgår det, at Novo Nordisk A/S og dets 100%-ejede datterselskaber
den 9. juni 2008 ejede 28.781.920 stk. egne B-aktier a 1 kr.,
svarende til en samlet nominel værdi af 28.781.920 kr. eller 4,5% af
den samlede aktiekapital.

Siden den 9. juni 2008 er der blevet tilbagekøbt 192.000 stk.
B-aktier, og der er blevet afhændet 70 B-aktier til medarbejdere, der
udnyttede optioner tildelt af Novo Nordisk.

Efter annulleringen af nominelt 12.960.000 kr. (12.960.000 aktier) af
selskabets beholdning af egne B-aktier samt under henvisning til § 28
i Lov om Værdipapirhandel m.v. meddeles herved, at Novo Nordisk A/S
og dets 100%-ejede datterselskaber pr. 13. juni 2008 ejer 16.013.850
stk. egne B-aktier svarende til en samlet nominel værdi af 16.013.850
kr. B-aktier eller 2,5% af den samlede aktiekapital.

Aktiekapitalnedsættelsen vil ikke have nogen effekt på Novo Nordisks
aktietilbagekøbsprogram, som fortsætter uændret i henhold til det
udmeldte.

Yderligere information:

Medier:             Investorer:

Elin K. Hansen      Mads Veggerby Lausten
Tlf.: 4442 3450     Tlf.: 4443 7919
ekh@novonordisk.com mlau@novonordisk.com

                    Hans Rommer
                    Tlf.: 4442 4765
                    hrmm@novonordisk.com


Fondsbørsmeddelelse nr. 35 / 2008