Azilect® forsinker udviklingen af Parkinsons sygdom i klinisk undersøgelse


Lundbecks partner Teva Pharmaceutical Industries Ltd. har i dag
offentliggjort den vellykkede afslutning af ADAGIO, som er en fase
III-undersøgelse, der er tilrettelagt for at påvise, at Azilect® 1 mg
tabletter kan forsinke udviklingen af Parkinsons sygdom. I
undersøgelsen mødte de allerede markedsførte Azilect® 1 mg tabletter
alle tre primære effektendemål såvel som de sekundære og andre
effektendemål, alle med statistisk signifikans. Undersøgelsen
bekræftede også Azilects sikkerhed og tolerabilitet.

Lundbeck markedsfører Azilect® i Europa. På de tre største europæiske
markeder, Storbritannien og Nordirland, Tyskland og Frankrig,
markedsfører Teva og Lundbeck Azilect® i fællesskab.

Om undersøgelsen
ADAGIO er en randomiseret, multicenter, dobbelt-blindet,
placebo-kontrolleret, parallel-gruppe undersøgelse, der undersøger
rasagilins potentielle sygdomsmodificerende effekt i 1.176 patienter
med ubehandlet Parkinsons sygdom i de tidlige stadier. Patienter fra
129 centre i 14 lande blev randomiseret til tidlig-start behandling
(72 ugers behandling med rasagilin1 mg eller 2 mg én gang dagligt)
eller forsinket-start behandling (36 ugers behandling med placebo
efterfulgt af 36 ugers rasagilin 1 mg eller 2 mg én gang dagligt
[aktiv behandlingsfase]). Den primære analyse af undersøgelsen var
baseret på ændring i samlet UPDRS (Unified Parkinson's Disease Rating
Scale)


Indholdet af denne meddelelse får ingen indflydelse på
Lundbeck-koncernens resultat for regnskabsåret 2008. Det er Lundbecks
forventning, at de gode resultater signifikant vil påvirke salget af
Azilect® positivt i Europa i de kommende år:

Lundbeck kontakt


Investorer:                Presse:

Jacob Tolstrup             Jens Højbjerg
Director                   Media Relations Manager
Tlf. 36 43 30 79           Tlf. 36 43 28 33

Palle Holm Olesen
Head of Investor Relations
Tlf. 36 43 24 26


Fondsbørsmeddelelse nr. 348 - 16. juni 2008

Om Lundbeck
H. Lundbeck A/S er en international farmaceutisk virksomhed, som
beskæftiger sig med forskning og udvikling, produktion, markedsføring
og salg af lægemidler til behandling af psykiske og neurologiske
sygdomme. Koncernen havde en nettoomsætning i 2007 på DKK 11 mia.
(cirka EUR 1,5 mia. eller USD 2,0 mia.). Antallet af medarbejdere er
ca. 5.300 globalt. For yderligere information, se www.lundbeck.com.