Trifork A/S - Valgt som SKI leverandør til staten


Meddelelse nr. 13/2008

Århus, den 17. juni 2008

Trifork A/S - Valgt som SKI leverandør til staten

Trifork er i dag blevet valgt som leverandør på den nye SKI-rammeaftale 02.18 -
Systemløsninger, Projekter og Vedligehold. SKI er en indkøbsorganisation, der
gennemfører EU-udbud på vegne af den offentlige og halvoffentlige sektor.
Ifølge EU´s udbudsdirektiver kaldes en organisation som SKI for en national
indkøbscentral.

Rammeaftalen dækker leverancer, der alle kan karakteriseres som kerneforretning
for Trifork, og udvælgelsen bidrager til den strategiske betydning. Samtlige af
Trifork's tilbud om SKI leverancer er blevet accepteret og omfatter:
• Sundhed (Systemløsninger & Vedligehold)
• Sundhed (Projekter & Vedligehold)
• Penge (Systemløsninger & Vedligehold)
• Penge (Projekter & Vedligehold)
• Demokrati & orden (Systemløsninger & Vedligehold)
• Demokrati & orden (Projekter & Vedligehold)
• Tværgående kommunikation & procesunderstøttelse (Systemløsninger &
Vedligehold)
• Tværgående kommunikation & procesunderstøttelse (Projekter &
Vedligehold)
• IT-arkitektur, IT-sikkerhed & IT-infrastruktur (Systemløsninger & Vedligehold)
• IT-arkitektur, IT-sikkerhed & IT-infrastruktur (Projekter & Vedligehold)
• Diverse (Systemløsninger & Vedligehold)
• Diverse (Projekter & Vedligehold)

Som leverandør på SKI-aftalen kan Trifork styrke den i forvejen gode position
som leverandør af løsninger og projekter til offentlige kunder i Danmark.

Uændrede forventninger til årsresultatet
Godkendelse som SKI-leverandør ændrer ikke Selskabets forventninger til årets
resultat.

Med venlig hilsen
Trifork
Adm. Direktør Jørn Larsen

For yderligere oplysninger kontakt:
Adm. Direktør Jørn Larsen - jla@trifork.com - 87358772
Direktør Jesper Vraa Hendriksen - jvh@trifork.com - 30548494

Attachments

trifork_brsmedd_13_2008_v4.pdf