Sidste spillere på plads i KIF


Pressemeddelelse

KIF Håndbold Elite A/S har trupperne på plads

KIF Håndbold Elite A/S har i den sidste uge inden sommerferien valgt at
tilknytte en spiller mere til hver af de 2 ligatrupper. 

KIF Vejen har fået tilgang af den islandske bagspiller Rakel Dögg Bragadottir.
Rakel er 22 år gammel og anses af mange som er af de største talenter på det
islandske landshold som i de foregående ugers EM kval spillede mod mægtige
Rumænien. Rakel har skrevet en 2-årig kontrakt med KIF Vejen som hun ser som
den helt rigtige klub for at udfordre hendes fremtidige udvikling. 

KIF Kolding havde ikke planer om at tilknytte flere spillere med mindre den
absolut rigtige meldte sig. Det mener vi han gjorde. Miguel Gutierrez fra
Spanien har spillet i den mindre klub Keymare Almeria, men har over for flere
gjort sig meget interessant med især forsvarsspil af høj klasse. Miguel er 24
år, 2 meter høj og har i første omgang skrevet en 1-årig kontrakt med KIF
Kolding. 

Med tilknytningen af disse 2 unge spillere ser vi vores 2 ligatrupper som
intakte og glæder os nu til at tage arbejdshandskerne på efter ferien. Med 2
ligamandskaber som begge skal spiller både Europa Cup og hjemlige ligaer der
bliver stærkere og indeholder flere kampe end før, er et bredt hold en
nødvendighed. Vi mener at vi står god rustet til den kommende sæson. 

Spørgsmål rettes til direktør Jens Boesen på telefon 20 89 37 00, dametræner
Lars Frederiksen på 26 18 60 24 eller herretræner Thomas Sivertsson på 51 94 23
62. 


Med venlig hilsen
KIF Håndbold Elite A/S

Attachments

pressemeddelelse rakel og miguel 19.06.08.pdf