Fejlberegning af indre værdi


Indberetning af fejlberegning af indre værdi for:
- Investeringsforeningen BankInvest I, Afdeling Indien & Kina.
  Fondskode: DK0010302728.

- Investeringsforeningen BankInvest I, Afdeling Pension Indien & Kina.
  Fondskode: DK0010302801.

I ovennævnte afdelinger er der beklageligvis sket en fejlberegning af de indre
værdier på afdelingernes beviser, således at disse har været mere end 0,5
procent for høje fra og med fredag den 23. maj 2008 kl. 10.09 til og med onsdag
den 11. juni 2008 kl. 09.31. Afvigelserne har i det pågældende tidsrum været
på op til 1,18 procent af den korrekte indre værdi for afdelingen Indien &
Kina. For afdelingen Pension Indien & Kina har afvigelserne været på op til
1,13 procent af den korrekte indre værdi. 

Fejlberegningen er opstået som følge af et aktiesplit.

De offentliggjorte indre værdier danner grundlag for købs- og salgspriser,
hvorfor disse også kan have været tilsvarende for lavt prissat i den pågældende
periode. 

Investorer, der har handlet afdelingernes investeringsbeviser i ovennævnte
tidsrum, bedes henvende sig hos deres fondshandler for evt. korrektion af
handelspriser. 



Med venlig hilsen
BI Management A/S



Christina Larsen		Ulrik Knudsen
Direktør			Compliance Manager