mermaid technology a/s har indgået aftale med Silvan Byggemarked A/S.


mermaid technology a/s er valgt som leverandør af InstoreTV/DDS-løsninger
(Dynamisk Digital skilteløsninger) til Silvan byggemarkeder i Danmark. Aftalen
indebærer installation af InstoreTV-løsninger i 36 Silvan byggemarkeder
umiddelbart efter sommerferien med etablering af 4 kanaler i hvert byggemarked.
Dette muliggør, at Silvan kan kommunikere professionelt, effektivt og hurtigt
med sine kunder. Udover installation, software, levering af skærme og
afspillere indeholder aftalen ligeledes drift, indholdsproduktion og
vedligeholdelse. 

Nærværende ændrer ikke ledelsens udmeldte resultatforventninger for 2008.



For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Adm. Direktør			Head of Investment Banking 	
Henrik Johnsen 			Niels Kryger Andersen		
mermaid technology a/s		Capinordic Bank A/S
Tlf.: 44 52 92 00 			Tlf.: 88 16 30 00					           	            
E-mail: hj@mermaid.dk		E-mail: niels.kryger.andersen@capinordic.com 	

mermaid technology a/s designer, producerer og leverer specialdesignede
totalløsninger til Dynamisk Digital Skiltning (DDS) til brug i instore
marketing, informations-formidling og infotainment. mermaid technology a/s er
sammen med det 100 % ejede datterselskaber Acrossmedia A/S Nordens største
inden for totalløsninger af DDS/instore tv. Selskabet har udviklet
DDS-softwaren vTouchPro, som er kendt for sin unikke kombination af stor
teknologisk kompleksitet og uovertruffen brugervenlighed. Acrossmedia A/S er
kendt for produktion af målrettede instore reklamespots af høj kvalitet, samt
et unikt templatesystem, som er skræddersyet til at skabe dynamiske 
kommunikation og derved imødekomme kundens specifikke ønsker og behov. Mermaid
technology a/s tilbyder desuden hosting og vedligeholdelse af de leverede
DDS-installationer. Foruden totalløsninger til DDS-markedet producerer mermaid
technology a/s LCDmonitorer og fladskærmsfjernsyn i eget prisvindende design,
der til dato er solgt i mere end 50.000 enheder til kunder i ind- og udland. 

Besøg www.mermaid.dk for mere information.

Attachments

meddelelse 30 - mermaid technology har indgaet aftale med....pdf