Aktionærinformation juli 2008 De seneste måneder har været meget urolige. Det gælder både på aktie-, kredit-, rente- og valutamarkederne. Obligationsmarkederne er fuldstændig i vildrede og har budt på et sandt blodbad. Det er usædvanligt at tage et så stærkt ord i brug, når talen falder på obligationsmarkederne, men der er vitterligt tale om et dramatisk skifte fra at fokusere på banksammenbrud og recession og nu nærmest kun at fokusere på inflation. Denne udvikling har haft stor betydning for de finansielle markeder og for ProtektorINVEST. I ProtektorINVEST blev porteføljen fra start sammensat ud fra en antagelse om, at den konstante og relativt høje inflation på et tidspunkt ville blive taget mere alvorligt, men vi vurderede også, at den konstante strøm af nega- tive nyheder og nationaløkonomiske nøgletal ville holde renterne i ave, og at obligationsmarkedet dermed ikke ville feje kreditkrisen, udsigterne til recession eller en langvarig svag vækstudvikling helt under gulvtæppet. Set i bakspejlet kunne den kortsigtede timing havde været bedre, da der har været for megen eksponering mod obligationer for tidligt. Vi er komfortable med den valgte porteføljesammensætning, som vurderes at have et stort potentiale. Den seneste udvikling på obligationsmarkederne er i højere grad udtryk for en kortsigtet æn- dring i markedsaktørernes holdning end et reelt skifte i de makroøkonomiske udsigter. Det anses imidlertid også som meget sandsynligt, at det kommende halvår vil byde på udfordrende markeder, hvor det er tænkeligt, at vi atter en gang vil opleve dramatiske ændringer i markedsdeltagernes fokus og syn på de enkelte aktivklasser. Det forventes, at det vil ske på en måde, som ProtektorINVEST vil nyde godt af. Resten af nyhedsbrevet kan læses i vedhæftede pdf-fil. Certified adviser er Ernst & Young Statsautoriseret Revisionsaktieselskab. Kontakt vedr. ovenstående kan rettes til: Bestyrelsesformand i ProtektorINVEST A/S: Torben Vilsgaard - 29 26 00 00 Direktør i ProtektorINVEST A/S: Casper H. Leth - 76 25 01 49 eller Ernst & Young Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Henrik Harbo - 86 15 99 44 Med venlig hilsen ProtektorINVEST A/S Vitus Berings Plads 5 8700 Horsens info@protektorinvest.dk www.protektorinvest.dk
Aktionærinformation juli 2008
| Source: European Wind Investment