NanoCover A/S - Status


First North meddelelse nr. 53/7. juli 2008
Brøndby den 7. juli 2008

NanoCover A/S - Status
 
Konkursbegæringen som omtalt i FN meddelelse nr. 49 blev grundet NanoCover A/S'
indsigelser ved møde i Sø- og Handelsrettens skifteret den 4. juli 2008 udsat
på procedure til den 26. september 2008. 

NanoCover A/S har d.d. indgået betinget aftale om optagelse af et konvertibelt
lån samt nytegning af aktier i selskabet. 

Aftalen er bl.a. betinget af, at der senest den 29. juli 2008 er indgået
tilfredsstillende aftaler med selskabets kreditorer om nedbringelse af deres
tilgodehavender til fuld og endelig afgørelse, at der senest samme dag er
indgået endelige aftaler med franchisetagerne om afvikling af
franchisekonceptet, og der afholdes en ekstraordinær generalforsamling, hvor
kapitalen i selskabet nedsættes til 10% og der samtidig sker en rettet
kapitalforhøjelse til kurs pari samt træffes beslutning om udstedelse af det
konvertible gældsbrev. Første rate af det konvertible lån er efter aftale
udbetalt til lønninger d.d. Det er ledelsens vurdering, at såfremt
betingelserne for aftalen opfyldes, vil det konvertible lån samt nytegningen af
aktier kunne dække selskabets drift frem til, at driften likviditetsmæssigt kan
hænge sammen. 


Med venlig hilsen

Henrik Vester
Adm. Direktør

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til bestyrelsesformand Brian
Petersen, telefon 21 66 74 38. 

Selskabets Certified Adviser er Breinholt Consulting A/S, ved administrerende
direktør Helle M. Breinholt, telefon 36 30 80 89. 

Attachments

fn53 d4 070708 - status.pdf