Brøndby IF forstærker truppen med den svenske offensivspiller Alexander Farnerud. De sidste detaljer mellem spilleren, VfB Stuttgart og Brøndby IF er faldet på plads, og Alexander Farnerud tiltræder omgående i Brøndby IF. Alexander Farnerud, der i 2007 blev tysk mester med VfB Stuttgart og i 2005 vandt den franske ligacup sammen med Racing Strasbourg, og Brøndby IF er blevet enige om en 4-årig kontrakt.