Resultat af ekstraordinær generalforsamling 9. juli 2008


Alm. Brand Formue A/S - Resultat af ekstraordinær generalforsamling 9. juli
2008 og indgåelse af betinget aftale om køb af egne aktier fra nærtstående med
henblik på annullation 

Den dags dato afholdte ekstraordinære generalforsamling i Alm. Brand Formue A/S
blev gennemført i overensstemmelse med den fremlagte dagsorden og det af
bestyrelsen frem-satte forslag. 

Bestyrelsens forslag om nedsættelse af selskabets aktiekapital med nominelt
110.000.000 kr. fra nominelt 310.000.000 kr. til nominelt 200.000.000 kr.,
fordelt med nominelt 19.000.000 kr. A-aktier og nominelt 181.000.000 kr.
B-aktier, blev vedtaget. Kapitalnedsættelsen blev be-sluttet gennemført til
kurs 118,70, svarende til 118,70 kr. pr. nominelt 100 kr. aktier eller i alt
130.570.000 kr., ved udbetaling til visse aktionærer som led i selskabets
nedennævnte erhver-velse af nominelt 110.000.000 kr. aktier i selskabet. 

I tilknytning til generalforsamlingen har Alm. Brand Formue A/S indgået
betinget aftale med Alm. Brand Bank A/S og Forsikringsselskabet Alm. Brand Liv
og Pension A/S om selskabets køb af i alt nominelt 10.450.000 kr. A-aktier og
nominelt 99.550.000 kr. B-aktier i Alm. Brand Formue A/S (egne aktier),
svarende til samlet nominelt 110.000.000 kr. aktier. Den aftalte kø-besum udgør
118,70 kr. pr. nominelt 100 kr. aktier, eller i alt 130.570.000 kr.
Erhvervelsen sker med henblik på annullation af aktierne som led i den
besluttede kapitalnedsættelse. Aftalens gennemførelse er alene betinget af, at
den besluttede kapitalnedsættelse registreres af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
og kan gennemføres i henhold til betingelserne i aktieselskabslo-vens § 44a,
stk. 2 (dækning for aktiekapitalen og visse reserver) og § 46 (fyldestgørelse
af eller sikkerhedsstillelse for anmeldte krav). 

Der vil blive givet særskilt meddelelse ved gennemførelsen af
kapitalnedsættelsen. 

Eventuelle henvendelser vedrørende denne selskabsmeddelelse bedes rettet til
direktør Bo Overvad på tel.35 47 68 78 eller bestyrelsesformand Henrik Nordam
på tel. 35 47 48 49.

Attachments

abf-10-2008 - forlb af ekstraordinr gf.pdf