Comendo køber resterende andel af Netmore A/S


MEDDELELSE NR. 73                                                               
10. juli 2008                                                                   

Comendo køber resterende andel af Netmore A/S                                   

                                     - - -                                      

Comendo har d. 9/7-2008 erhvervet de resterende 40% af Netmore A/S, en          
succesfuld leverandør af WAN løsninger, som Comendo allerede havde 60% ejerandel
i. Der var ifølge fondsbørsmeddelelse 42 etableret en Earnout model med de      
oprindelige ejere af Netmore A/S. Denne aftale er nu blevet handlet af og       
Netmore A/S er nu 100% et Comendo selskab. Købsprisen oplyses ikke af           
konkurrencemæssige hensyn.                                                      

Jesper Aagaard, direktør i Netmore siger ”Vi har været utroligt glade for       
samarbejdet med Comendo, som vi har set som en proces hvor man overvejer        
spørgsmål som 'hvad sker der når vi blander kulturen fra de to selskaber?' eller
'hvor godt kan vi udnytte de synergier der er selskaberne imellem?'. Jeg er glad
for, at vi er gået denne proces igennem og kunne ikke være mere tilfreds med    
resultatet, det har været en stor succes idet Comendo og Netmore er et perfekt  
match og vi ser alle frem til det videre samarbejde, som kun bliver tættere fra 
nu af.” siger Jesper Aagaard.                                                   

Martin Sundahl, CEO i Comendo A/S tilføjer ”Netmore er et solidt selskab drevet 
både af unge iværksættere og erfarne 'it-købmænd' som brænder for det de laver  
og blandt andet derfor passer de så godt sammen med Comendo. Jeg har selv været 
meget involveret i processen, og er ovenud tilfreds med, at alt nu er faldet    
helt på plads. Netmore tilfører meget mere end bare nye folk og produkter; deres
iver, deres gejst for det de laver, deres høje fokus på at have kunden i        
centrum, er uvurderlig for en virksomhed i dag, det er næsten det mest          
værdifulde for os i denne handel. Den gode stemning der summer omkring det      
fælles fremtidige arbejde smitter af på alle andre i koncernen og jeg er        
overbevist om dette har givet os et kæmpe forspring på 08/09 regnskabsåret”     
afslutter Martin Sundahl.                                                       

Comendo fastholder forventningerne til årets resultat som udmeldt jvf.          
meddelelse 42 på en omsætning på omkring 100 mio. dkk. samt et resultat før     
renter og afskrivninger (EBITDA) på mellem 6,5 og 9 mio. dkk.                   
                                     - - -                                      
Yderligere oplysninger:                                                         
Adm. direktør Martin Sundahl                                                    
Telefon 70 25 22 23                                                             
E-mail: martin.sundahl@comendo.dk                                               
Se også: www.comendo.dk                                                         

Om Comendo A/S Koncernen består af www.comendo.dk, www.virus112.dk,             
www.telsome.dk, www.consisto.dk, www.netmore.dk, www.curadi.com og              
www.hosting2.dk. Comendo A/S kan derfor tilbyde løsninger indenfor:   ¤         
It-sikkerhed  ¤ IP- og mobiltelefoni ¤ WAN løsninger ¤ Backup & Recovery  ¤     
Hosting & Colocation  ¤ Outsourcing af virksomhedens serverpark. Mere end 375   
partnere sælger selskabets løsninger, og selskabet har mere end 28.500          
erhvervskunder. Comendo A/S har kontorer i Danmark, Sverige, Norge og Spanien og
beskæftiger knap 100 medarbejdere.

Attachments

meddelelse 73 - kb af netmore.pdf