Delårsrapport 1. januar - 30. juni 2008 for Investeringsforeningen SmallCap Danmark



Investeringsforeningen  SmallCap   Danmarks   bestyrelse   har   d.d.
behandlet og godkendt delårsrapporten for 1. januar - 30. juni  2008,
hvorfra følgende kan fremhæves:

§         1. halvår har været  kendetegnet ved høj volatilitet og  en
gennemgående meget negativ aktiemarkedsudvikling.

§         Investeringsforeningen realiserede i 1. halvår et  negativt
afkast på 17,1% svarende til et fald i indre værdi på 2.339 kr. I  2.
kvartal blev afkastet negativt med 2,6%.

§         Foreningen har  med en likviditetsandel  på 15-20% ført  en
defensive porteføljestrategi. Foreningens  benchmark, KFMX, faldet  i
1. halvår med 23,2%. Foreningen har opnået et merafkast i forhold til
markedet på 6,1%-point.

§         Der har ikke været tilbagesalg  af beviser i 2. kvartal.  I
årets 1. kvartal  var der  tilbagesalg af 685  beviser, svarende  til
2,2% af den cirkulerende masse.

§         Medlemmernes formue udgjorde d. 30. juni 2008 289 mio.  kr.
svarende til en indre værdi pr. andel på 9.491 kr.

§         Det  er  ikke  sandsynligt  at  afkastet  for  2008  bliver
positivt med baggrund  i den negative  udvikling i 1.  halvår og  den
fortsat store usikkerhed i aktiemarkederne, der har medført nye tab i
juli. Vi  har  dog  usvækket tillid  til,  at  Investeringsforeningen
SmallCap Danmarks investeringskoncept også i 2008 vil skabe et  bedre
afkast end udviklingen i vores benchmark - KFMX-indekset.


Med venlig hilsen
Investeringsforeningen SmallCap Danmark



Jan O. Frøshaug         Christian Reinholdt
Formand for bestyrelsen Direktør

Attachments

Delarsrapport for Investeringsforeningen SmallCap Danmark.pdf