3 nye medlemmer valgt til esoft systems bestyrelse


First North meddelelse nr. 18/2008																29.7.2008


	GENERALFORSAMLINGSPROTOKOLLAT



Den 29. juli 2008 afholdtes ekstraordinær generalforsamling i esoft systems
a/s, CVR-nr. 25 36 21 95, på selskabets adresse, Skibhusvej 52C, DK-5200
Odense. 

Dagsorden:

1. Valg af dirigent
2. Valg af medlemmer til bestyrelsen 
3. Eventuelt.

Ad.1. Valg af dirigent

Til dirigent valgtes advokat Karsten Pedersen, Accura Aktieadvokatselskab, der
konstaterede, at nominelt DKK 2.518.550, svarende til 71,82% af aktiekapitalen,
var mødt eller repræsenteret, at generalforsamlingen var lovlig og rettidig
indkaldt i følge vedtægterne, og således var beslutningsdygtig i enhver
henseende. 

Ad.2. Valg af medlemmer til bestyrelsen

Bestyrelsesmedlemmerne Elisabeth Henriette Grüner, Malene Smidt Hertz og Iben
Lindhardt blev præsenteret og af bestyrelsen foreslået valgt til selskabets
bestyrelse. Det præciseredes i forhold til præsentationen medsendt
indkaldelsen, at Malene Schmidt Hertz er menigt bestyrelsesmedlem i Alm. Brand
Invest og Vilh. Christiansens Fond. 

Efter afstemning blev Elisabeth Henriette Grüner, Malene Smidt Hertz og Iben
Lindhardt alle valgt til selskabets bestyrelse, der herefter består af Poul
Dines (formand), Mads Kjær, Elisabeth Henriette Grüner, Malene Smidt Hertz og
Iben Lindhardt. 

Ad. 3. Eventuelt

Der var ikke yderligere til behandling.


Advokat Karsten Pedersen blev bemyndiget til at underskrive udskriften af
forhandlingsprotokollen, samt til at foretage eller af tredjemand at lade
foretage sådanne handlinger, som denne måtte finde påkrævet eller ønskelige,
herunder at udarbejde dokumenter og lignende, anmeldelse heraf til de relevante
danske myndigheder, samt at gennemføre elektronisk registrering af ovenstående. 


Generalforsamlingen blev hævet.

Som dirigent:


		
Advokat Karsten Pedersen

Eventuelle kommentarer:
Poul Dines, formand for bestyrelsen, mobil 30272652, mail pd@esoft.dk

esoft systems a/s, Skibhusvej 52C, 5000 Odense C, website: 
www.esoftsystems.com 

Certified Adviser:                                               
Dahl-Sørensen & Partners a/s, Amagertorv 9, 3 , 1160 København K,
tlf. 3364 9200, website: www.dspco.dk                            

Esoft systems, som i dag har sit hovedkontor på Skibhusvej i Odense, henvender
sig til både ejendomsmæglerkæder og uafhængige mæglere. Esoft systems udvikler
intelligente løsninger inden for rentegninger (2D og 3D), stillbilleder,
360-grader panorama-billeder, annoncesystemer og hjemmesider for de mæglere som
ønsker lidt mere. Esoft systems blev noteret på First North i marts 2007. Læs
mere på www.esoftsystems.dk