Novo Nordisk A/S - aktietilbagekøbsprogram


Som led i afviklingen af Novo Nordisks aktuelle 17,5 mia. kr.
aktietilbage-købsprogram med forventet afslutning før udgangen af
2009 iværksættes i dag et tilbagekøbsprogram i henhold til
bestemmelserne i Europa-Kommissionens forordning nr. 2273/2003 af 22.
december 2003, også kaldet 'Safe Harbour'-reglerne.

Til det formål har Novo Nordisk udpeget J.P. Morgan Securities Ltd.
som lead manager til uafhængigt og uden indflydelse af Novo Nordisk
at gennemføre programmet. Formålet med programmet er reduktion af
selskabets aktiekapital. I henhold til aftalen skal J.P. Morgan
Securities Ltd. tilbagekøbe aktier på vegne af Novo Nordisk til et
beløb af op til 1,7 mia. kr. i handelsperioden, der starter i dag og
slutter den 19. december 2008. Der vil på en enkelt børsdag maksimalt
kunne blive tilbagekøbt 177.940 aktier, svarende til 15% af den
gennemsnitlige daglige omsætning af Novo Nordisk B-aktier på OMX Den
Nordiske Børs København i juli 2008, og der vil i handelsperioden
maksimalt i alt kunne blive købt 16.192.540 aktier. Novo Nordisk vil
udsende en meddelelse vedrørende transaktioner foretaget under
tilbagekøbs-programmet mindst på hver syvende handelsdag.

Yderligere information:

Medier:             Investorer:

Elin K. Hansen      Mads Veggerby Lausten
Tlf.: 4442 3450     Tlf.: 4443 7919
ekh@novonordisk.com mlau@novonordisk.com

                    Hans Rommer
                    Tlf.: 4442 4765
                    hrmm@novonordisk.com


Selskabsmeddelelse nr. 52 / 2008