Meddelelse om årsrapport 2007/08


Selskabsmeddelelse nr. 160
28. august 2008 

Kontaktperson: René Barington
Tlf. 	+45 5768 8181
Mobil	+45 4050 0405

MEDDELELSE OM ÅRSRAPPORT FOR 2007/08
Bestyrelsen for Glunz & Jensen A/S har d.d. godkendt årsrapporten for 2007/08
(1. juni 2007-31. maj 2008). 

RESUME
• Der har i 2007/08 været fremgang på en række vigtige områder, men der har
også været udfordringer. Udviklingen inden for produktområderne CtP-fremkaldere
og iCtP-pladesettere har været positiv. Salget af CtP-fremkaldere, der er
selskabets vigtigste produktområde, er steget med 3% i et vigende marked.
Samtidig har iCtP-teknologien med introduktionen af PW2000 opnået et
gennembrud, og afsætningen i Europa er påbegyndt med succes. Derimod har
udviklingen inden for plateline-udstyr og punch & bend-udstyr været
utilfredsstillende. På begge produktområder er priskonkurrencen markant, og
omsætningen er faldet. 

• Som helhed er målene for omsætning og resultatet af primær drift før særlige
poster blevet nået. Den nuværende indtjening er imidlertid ikke
tilfredsstillende på længere sigt. Glunz & Jensens strategi, der fokuserer på
en fortsat udvikling af virksomheden via fastholdelse af en konkurrencedygtig
omkostningsstruktur, fastholdelse af Glunz & Jensens stilling som markedsleder
inden for CtP-fremkaldere og skabelse af nye for-retningsmuligheder, skal sikre
en højere fremtidig indtjening. 

• Overførslen af produktion af CtP-fremkaldere til Slovakiet er nu fuldt
gennemført med tilfredsstillende resultater. Der vil fremover være fokus på
optimering af produktion og indkøbsprocesser. 

• Den samlede omsætning blev i 2007/08 på 433,4 mio.kr. mod 449,8 mio.kr.
sidste år. Faldet i omsætningen kan primært tilskrives en faldende omsætning af
"Andet prepress-udstyr" og konventionelle fremkaldere. Der har været en
stigende omsætning af CtP-fremkaldere. 

• Resultat af primær drift før særlige poster (EBITA) udgjorde et overskud på
3,5 mio.kr. mod et underskud på 3,2 mio.kr. året før. Resultatet er i
overensstemmelse med de senest offentliggjorte forventninger og med
forventningerne angivet ved begyndelsen af regnskabsåret. Resultatet er
belastet af underskud inden for produktområderne iCtP og punch & bend -
underskuddet er dog mindre end i 2006/07. 

• Årets resultat udgjorde et underskud på 12,7 mio.kr. mod et overskud på 2,8
mio.kr. i 2006/07. Årets resultat er negativt påvirket af nedskrivning af
goodwill med 13,5 mio.kr., som vedrører punch & bend-aktiviteterne. 
 
• Pengestrømme fra driftsaktivitet var i 2007/08 positive med 15,1 mio.kr.,
mens de i 2006/07 korrigeret for særlige poster var positive med 13,8 mio.kr. 

• Den nettorentebærende gæld er nedbragt med 5,7 mio.kr. til 62,4 mio.kr.

• Egenkapitalandelen er steget til 52,1% fra 51,6% ved udgangen af sidste
regnskabsår. 

• Bestyrelsen indstiller, at der ikke betales udbytte for regnskabsåret 2007/08.

• Omsætningen i 2008/09 vil være påvirket af flere modsatrettede forhold.
Udviklingen i den samlede omsætning forventes at blive positivt påvirket af en
stigende afsætning af iCtP-produkter, men negativt påvirket af det forventede
fald i efterspørgslen efter CtP-fremkaldere, og konventionelle fremkaldere. Den
samlede omsætning forventes at ud-gøre ca. 400 mio.kr. mod 433 mio.kr. i
2007/08. 

• EBITA forventes at udgøre 5-10 mio.kr. i 2008/09 mod 3,5 mio.kr. i 2007/08.
Resultatet i 2008/09 påvirkes positivt af lavere enhedsomkostninger som følge
af optimering samt en forbedring af resultatet inden for produktområderne iCtP
og punch & bend, men påvirkes negativt af lavere omsætning. 

• Årets resultat i 2008/09 vil påvirkes af en indtægt, såfremt bygningerne i
Ringsted sælges. 

• Generalforsamling afholdes den 25. september 2008 kl. 15.00 i Ringsted
Kongrescenter, Nørretorv 22, 4100 Ringsted. 

Årsrapporten 2007/08 er vedlagt som bilag i pdf-format.

Der afholdes præsentation af regnskabet for interesserede investorer fredag den
29. august 2008 kl. 9.00 på OMX Nordic Exchange Copenhagen, Nikolaj Plads 6,
1007 København K. 


Peter Falkenham			René Barington
Bestyrelsesformand			Adm. direktør

Attachments

ssm_160_dk.pdf aarsrapport 2007_08.pdf