Referat: Flügger ordinær generalforsamling 28.08.1008


Den 28. august kl. 10.00 afholdt Flügger den årlige, ordinære generalforsamling
på selskabets adresse. 94 aktionærer havde løst adgangskort. Der var
repræsenteret ca. 92 % af stemmerne og ca. 79 % af aktiekapitalen. 

Bestyrelsesformanden meddelte i henhold til vedtægternes § 11, at man havde
udpeget Jette Vorstrup til dirigent. 

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og
beslutningsdygtig i henhold til vedtægterne. 

Dagsordenen var i overensstemmelse med vedtægternes § 12, og følgende blev
foretaget: 

ad 1.	Bestyrelsesformanden, Thorkild Juul Jensen, bød velkommen med en
overordnet orientering, og adm. direktør Søren P. Olesen fremlagde
årsrapporten, hvor ledelsens beretning er anført. Kan ses på selskabets
hjemmeside. 

ad 2.	Generalforsamlingen godkendte årsrapporten.

ad 3.	Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens forslag til et udbytte på 15
kr. pr. 20 kr. aktie. 

ad 4.	Til bestyrelsen blev Thorkild Juul Jensen, Morten Boysen og Peter Aru
genvalgt. 
Anja Schnack Jørgensen blev valgt som nyt bestyrelsesmedlem.

ad 5.	Grant Thornton blev genvalgt som selskabets revisor.

ad 6.	Iflg. § 69 b i aktieselskabsloven skal overordnede retningslinjer for
selskabets incitaments-aflønning af bestyrelse og direktion behandles og
godkendes af generalforsamlingen. 
Forslag som anført i dagsordenen blev behandlet og godkendt af
generalforsamlingen og vil efterfølgende blive anført i vedtægternes § 16. 

Bestyrelsen blev bemyndiget til i perioden indtil næste ordinære
generalforsamling at lade selskabet erhverve egne aktier til den på
erhvervelsestidspunktet gældende noteringskurs, med afvigelse på op til 10 %,
således at beholdningen af egne aktier i alt udgør op til 10 % af
aktie¬kapitalen. 


Som dirigent
Jette Vorstrup	


Som bestyrelsesformand
Thorkild Juul Jensen




P.S.	På efterfølgende bestyrelsesmøde konstituerede bestyrelsen sig med
Thorkild Juul Jensen som formand og Morten Boysen som næstformand.

Attachments

referat.pdf