1. halvår 2008


Resumé:  
Bestyrelsen i Deltaq a/s har i dag behandlet og godkendt selskabets
delårsrapport for 1. halvår 2008. Halvårsrapporten er urevideret og har
følgende hovedpunkter: 

- Det samlede koncernresultat for Deltaq i 1. halvår 2008 blev et overskud før
skat på 1,4 mio. kr. 

- Deltaq har pr. 1. juni 2008 overtaget Media Graphic A/S for 54,0 mio. kr.
Købsaftalen indeholder et element, der kan øge købsprisen med yderligere 4,0
mio. kr. til i alt 58,0 mio. kr., afhængig af den resultatmæssige udvikling i
perioden den resterende del af 2008. 

- Deltaq har endvidere pr. 30. juni 2008 overtaget EFTI ApS for 9,3 mio. kr.,
der således ikke driftsmæssigt indgår i halvårsresultatet. 

- Både Media Graphic og EFTI leverer ligesom Deltaqs tredje porteføljeselskab,
ElitePlast-Hammer Display, Point of Sales (POS) display-løsninger. De tre
porteføljeselskaber forventes fusioneret pr. 1. januar 2009 under navnet
Attraq, og er således det første eksempel på Deltaqs overordnede vision om at
opbygge markedsledere og branchelokomotiver. 

- Deltaq har i perioden 25. juni til 30. juni 2008 som led i betalingen af
Media Graphic erhvervet 85.000 egne aktier gennem et rettet opkøb. Pr. 30. juni
2008 ejer Deltaq 35.000 stk. egne aktier svarende til 1,1% af aktiekapitalen,
som forventes anvendt som en del af finansieringen af fremtidige opkøb. 

- Deltaqs samlede likvide beholdninger udgør 283,3 mio. kr. pr. 30. juni 2008,
svarende til ca. 91% af det samlede nettoprovenu, der blev indskudt i
forbindelse med etableringen og børsnoteringen i 2007. 

- For Deltaq a/s forventes et koncernresultat før skat på ca. 4-5 mio. kr. for
hele 2008, hvilket er uændret i forhold til de tidligere udmeldte
forventninger. 

Yderligere oplysninger:
Jesper Lacoppidan, adm. direktør, Deltaq Management a/s 
Telefon (+45) 70 20 35 34 eller mobil (+45) 29 90 00 04, e-mail jkl@deltaq.dk

Flemming Lindeløv, Bestyrelsesformand, Deltaq a/s 
Telefon (+45) 70 20 35 34 eller mobil (+45) 40 90 33 27, email fli@deltaq.dk

Attachments

deltaq - fondsbrsmeddelelse nr  11-08.pdf