Halvårsmeddelelse 1. halvår 2008 - Foreningen ei invest european retail


Resumé:
Foreningen ei invest european retails bruttoresultat på koncernbasis før
værdireguleringer for 1. halvår 2008 blev TDKK 37.963 mod TDKK 45.104 for 1.
halvår 2007. Efter værdiregulering, hensættelse til øvrige omkostninger samt
øgede finansielle omkostninger udgør resultatet før skat TDKK -22.210. 

Finland
Ejendommene i Finland udvikler sig som forventet, og er pr. 30. juni 2008
opskrevet med 
TEUR 300.

Sverige
I perioden er der blevet arbejdet aktivt med at reducere tomgangen for
ejendommene i Sverige. Dette er lykkes med et positivt resultat. Ejendommen i
Sandviken, der pr. 31. december 2007 havde 34,14% ledige lokaler, er nu udlejet
i et sådan omfang, at det har påvirket værdien positivt. Pr. 30. juni 2008 er
ejendommen vurderet til TSEK 50.000, og de svenske ejendommes værdi er steget
med i alt TSEK 24.043. 

Danmark
Ejendommen i Hillerød er nu værdiansat til TDKK 356.300, hvilket svarer til et
fald på 10,2% i forhold til den bogførte værdi pr. 31. december 2007. Ligeledes
er der foretaget en hensættelse til øvrige omkostninger, således at der er
taget hensyn til den tidsperiode på 12-36 måneder, der forventes at gå, før end
centeret er fuldt optimeret. 

Resultatopgørelse
Koncernens resultatopgørelse er pr. 30. juni 2008 opgjort således:
Bruttoresultat før værdiregulering TDKK 37.963
Regulering til dagsværdi, netto, TDKK -20.092
Bruttoresultat efter værdiregulering TDKK 17.871
Administrationsomkostninger TDKK -18.616
Resultat før finansielle poster TDKK -745
Finansielle poster TDKK -21.465
Resultat før skat TDKK -22.210

Balance
Koncernens balance er pr. 30. juni 2008 opgjort således:
Materielle aktiver TDKK 1.379.997
Andre langfristede aktiver TDKK 15.623
Kortfristede aktiver TDKK 61.664
Aktiver i alt TDKK 1.457.284
Egenkapital TDKK 458.806
Langfristet gæld TDKK 939.363
Kortfristet gæld TDKK 59.115
Passiver i alt TDKK 1.457.284

På baggrund af den nu foretaget negative værdiregulering på ejendommen
Gallerierne i Hillerød, og hensættelsen til øvrige omkostninger på samme
ejendom, forventer bestyrelsen, at koncernens resultat før skat, såvel som den
indre værdi, vil udvikle sig positivt i 2. halvår af 2008. 

66% af foreningens ejendomsportefølje er finansieret med fastforrentede lån,
hvilket på det nuværende finansielle marked er særdeles attraktivt. 

Foreningens cirkulerende medlemsbeviser udgør 2.965.013 stk., og den indre
værdi er pr. 30. juni 2008 opgjort til 157,60. 

Med venlig hilsen
Foreningen ei invest european retail

Yderligere oplysninger:
Bestyrelsesformand Frantz Palludan, telefon 33 33 81 00

Attachments

nr 8 - halvarsmeddelelse 1. halvar 08 ei invest european retail.pdf halvarsregnskab 1. halvar 08 ei invest european retail.pdf