Ny cementordre til FLSmidth i Indien


Selskabsmeddelelse til Finanstilsynet nr. 40-2008, 23. september 2008

FLSmidth har indgået kontrakt med Prism Cement på levering af
maskiner og udstyr til en ny cementproduktionslinie med en kapacitet
på 7.200 tons i døgnet til kundens fabrik i Satna Madhya Pradesh i
det centrale Indien. Ordren har en værdi af DKK 225 mio.

FLSmidth skal levere maskiner og hjælpeudstyr herunder to ATOX
råmøller, en ATOX kulmølle og et ovnsystem med to-strengs seks-trins
ILC forvarmer, en SF Cross-Bar køler og to UMS kuglemøller til
cementformaling.

FLSmidths indiske projektdivision i Chennai har ført forhandlingerne
omkring den ny produktionslinie og skal også forestå afviklingen af
projektet."Det glæder os at kunne underskrive denne betydningsfulde kontrakt
med Prism Cement. I slutningen af halvfemserne igangsatte FLSmidth
Prism Cements første produktionslinie, og vi ser valget af FLSmidth
som leverandør til fabrikkens anden linie som et tegn på vores stærke
position på det voksende indiske cementmarked,"siger adm. koncernchef
Jørgen Huno Rasmussen.

Ordren vil bidrage positivt til FLSmidths indtjening frem til midten
af 2011, hvor udstyret sættes i drift.



-------------------------------------


Henvendelser om denne meddelelse kan rettes til adm. koncernchef
Jørgen Huno Rasmussen, FLSmidth & Co. A/S på tlf. 36 18 18 00.

For yderligere oplysninger om FLSmidth henvises til www.flsmidth.com.


Med venlig hilsen

Pernille Friis Andersen
Corporate Communications & Investor Relations

Attachments

Link til PDF version.pdf