for regnskabsåret 2007/08. Meddelelse nr. 45


Bestyrelsen for Rovsing A/S har i dag godkendt selskabets årsrapport for
regnskabsåret 2007/08. 

Af årsrapporten fremgår blandt andet følgende:
- Årets omsætning blev på DKK 46,6 mio. (2006/07: DKK 44,2 mio.) med et
resultat af primær drift (EBIT) på minus DKK 19,1 mio. (2006/07: minus DKK 12,6
mio.). Resultatet er i overensstemmelse med de udmeldte forventninger. 

- Årets pengestrøm fra driften blev minus DKK 29,7 mio. (2006/07: minus DKK
16,8 mio.). 

- Rovsings bestyrelse vil på Selskabets ordinære generalforsamling den 9.
oktober 2008 indstille at der ikke udbetales udbytte for regnskabsåret 2007/08. 

- Selskabets egenkapital pr. 30. juni 2008 udgjorde DKK 13,6 mio. (30. juni
2007 DKK 28,6 mio.) 

- For regnskabsåret 2008/09 forventes en omsætning i størrelsesordenen DKK 40 -
42 mio., mens EBIT forventes at ligge i niveauet minus DKK 7 - 9 mio. 

Året har endvidere været kendetegnet ved, at der er iværksat en række tiltag
for at øge omsætningen og opnå et positivt resultat i 2009/10: 

- Ny ledelse er på plads

- Tabsgivende projekter er under kontrol

- Forventet gennembrud på de nye markeder i indeværende regnskabsår

- Over 20% besparelse i administrationsomkostninger.



2007/08 Årsrapporten kan downloades på www.rovsing.dk. 

 
Om Rovsing

Rovsing udvikler systemer, software og elektronik til rumfart. Kunderne er
internationale organisationer og virksomheder. Selskabets vækststrategi
omfatter nye forretningsområder inden for forsvars- og transportindustrierne,
hvor der i stigende grad er behov for Rovsings kompetencer inden for design,
udvikling, test og kvalitetssikring af avancerede systemer til kritiske
funktioner. 

Som det eneste selskab inden for europæisk rumfart har Rovsing gennemført
uafhængig kvalitetstest (ISVV) af den mest kritiske software-type (klasse A),
hvor blot en lille fejl kan betyde tab af menneskeliv. Rovsing har siden
etableringen i 1992 skabt en stærk position på det europæiske rumfartsmarked.
Blandt kunderne er flere af de største europæiske virksomheder inden for
rumfarts- og forsvarsindustri. 

Rovsings tre markedssegmenter har som fælles træk, at de stiller høje krav til
produkternes pålidelighed. I alle tre industrier spiller software en stadig
større rolle i det færdige produkt, og der er sammenfald af visse tekniske
standarder. Virksomhederne inden for alle tre brancher er karakteriseret ved at
være store, multinationale og udviklingstunge med betydelig anvendelse af
underleverandører i både udvikling og produktion. 

www.rovsing.dk


Yderligere oplysninger

Søren Anker Rasmussen, adm. direktør
Mobil (+45) 4030 5450

Rovsing A/S

Attachments

2007_08_rovsingaarsrapport.pdf