Selskabsmeddelelse nr. 166 25. september 2008 Kontaktperson: René Barington Tlf. +45 5768 8181 Mobil +45 4050 0405 FORLØB AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING DEN 25. SEPTEMBER 2008 Glunz & Jensen har i dag afholdt ordinær generalforsamling. Aktionærerne tog formandens beretning til efterretning, årsrapporten for 2007/08 blev godkendt, og decharge blev meddelt til direktion og bestyrelse. Bestyrelsens forslag om ikke at udbetale udbytte blev godkendt. Generalforsamlingen bemyndigede bestyrelsen til at erhverve egne aktier indtil 10% af selskabets aktiekapital. Alle generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer var på valg og blev genvalgt. Bestyrelsen består herefter af Peter Falkenham, Henning Skovlund, William Schulin-Zeuthen, Ulrik Gammelgaard, samt de to medarbejdervalgte medlemmer Preben Sørensen og Klaus Øhrgaard. KPMG blev genvalgt som selskabets revisor. Umiddelbart efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig, og Peter Falkenham blev valgt som bestyrelsesformand. Formandens beretning blev offentliggjort umiddelbart før generalforsamlingens begyndelse og kan findes på Glunz & Jensens website www.glunz-jensen.com. Peter Falkenham René Barington Bestyrelsesformand Adm. direktør