Nordfyns Bank A/S - Selskabsmeddelelse


Nordfyns Bank A/S - Selskabsmeddelelse 
Nordfyns Bank tilslutter sig den nye statsgaranti.

Den danske stat har udstedt en 2-årig garanti for alle indlån og simple
fordringer i danske pengeinstitutter. 

Nordfyns Bank har i dag besluttet at være omfattet af den nye garantiordning,
som administreres af Det Private Beredskab. 

Tilslutningen til ordningen medfører, at Nordfyns Banks nettogebyrindtægter i
de næste 2 år bliver belastet med ca. 6 - 8 mio. kr. om året fra d.d. Dertil
kommer eventuelt yderligere udgifter, såfremt betaling af selvrisiko og
garantiprovision bliver gjort gældende, jf. aftalens vilkår. 

I 2008 forventes Nordfyns Banks deltagelse i ordningen at påvirke bankens
resultat før skat i negativ retning med 1,5 - 2 mio. kr. 

Nordfyns bank koncernen har ved tidligere lejligheder, senest ved aflæggelse af
½ års regnskab 2008, fastholdt forventningerne til en basisindtjening for hele
regnskabsåret 2008, opgjort som resultat før kursreguleringer, nedskrivninger
og hensættelser samt skat, i niveauet 25 - 30 mio. kr. Uagtet ovennævnte
udgifter i 2008 regnskabet i.f.m. bankens tilslutning til den nye statsgaranti
fastholdes koncernens forventninger til basisindtjeningen i niveauet 25 - 30
mio. kr. for 2008. Koncernens kursreguleringer pr. 30.9.2008 udgør en indtægt
på ca. 1 mio. kr. Koncernens nedskrivninger og hensættelser pr. ultimo
september 2008 forventes at udgøre ca. 8-9 mio. kr. 

Nordfyns Banks bestyrelse har samtidig i tråd med intentionerne i den nye
aftale besluttet, at der ikke vil blive udloddet udbytte de kommende to år. 




Allan Nielsen				Petter Blondeau
Bestyrelsesformand			         Bankdirektør



Spørgsmål kan rettes til bankdirektør Petter Blondeau, tlf.: 59 48 93 33

Attachments

fondsbors nr 11.pdf