SELSKABSMEDDELELSE OMX Den Nordiske Børs København Meddelelse nr. 18/2008 Fjerritslev, 22. oktober 2008 Periodemeddelelse I overensstemmelse med reglerne for børsnoterede selskabers afgivelse af periodemeddelelser aflægger Svejsemaskinefabrikken Migatronic A/S hermed periodemeddelelse for perioden fra regnskabsårets begyndelse pr. 01.01.2008 og til 30.09.2008. Koncernen har i 1. halvår 2008 fortsat det høje aktivitetsniveau, der gjorde sig gældende i 2007. Herefter har stagnationen i industrien begyndt at kunne mærkes hos Migatronic, idet afsætningen nu viser stagnation. Det kan være vanskeligt at vurdere tyngden af den generelle opbremsning i økonomien på såvel eksportmarkederne som hjemmemarkedet. Den generelle udvikling følges derfor med stor opmærksomhed. Herudover har investeringen i Kina haft en langsommere opstart end forventet, ligesom valutakursudviklingen har medført kurstab. Migatronic forventer for hele regnskabsåret 2008 en omsætning i størrelsesordenen 430 - 440 mio. kr. mod tidligere forventet 450 - 460 mio. kr. Forventningerne til Migatronic-koncernens resultat før skat er herefter 10 - 12 mio. kr. mod tidligere 16 - 19 mio. kr. Der er i perioden ikke indtruffet begivenheder eller transaktioner, der væsentligt påvirker selskabets finansielle stilling, som vist i halvårsrapporten for 1. halvår 2008. Med venlig hilsen Svejsemaskinefabrikken MIGATRONIC A/S Kjeld Ranum Peter Roed Bestyrelsesformand Adm. direktør Eventuelle spørgsmål omkring meddelelsen kan rettes til: Adm. direktør Peter Roed, telefon 96 500 600.