Periodemeddelelse 01.01.2008 - 22.10.2008


Følgende hovedtræk karakteriserer Salling Banks periodemeddelelse:

Resultat før kursreguleringer og nedskrivninger er som forventet, og bankens 
forventninger til årsresultatet før kursreguleringer og nedskrivninger
fastholdes. 
Bankens vækst er som hidtil stabil, afbalanceret og kontrolleret.  
Indlån er større end udlån. Bankens likviditet har ikke været negativt påvirket
af krisen i finanssektoren. 
Banken har haft stor tilgang af nye kunder som følge af eksponering i TV2
Nyhederne. 
Bankens udlånsportefølje er kendetegnet ved en stor spredning på brancher og
debitorer. 
Banken har ingen engagementer med de i dagspressen omtalte developere og
spekulative ejendomsselskaber i øvrigt. 
Banken har i 3. kvartal refinansieret 40 mio. kr. i efterstillede
kapitalindskud og yderligere optaget 10 mio. kr. Dette er sket på tilsvarende
rentevilkår som for 5 år siden. 
Banken har ikke og har ikke haft optionsbaseret aflønning af direktionen.
De seneste ugers kursfald på obligationer og aktier medfører en nedjustering af
årsresultatet før skat med 5 mio. kr. til 10 - 13 mio. kr.

Attachments

microsoft word - meddelelse nr 16 2008 periodemeddelelse.pdf