Meddelelse nr. 18 / 2008 30. oktober 2008 Delårsrapport, 3. kvartal 2008 Resumé: Situationen i kommercialiseringen af ShineOn™ produktet er uændret. Aktiviteterne inden for Energy udvikler sig meget tilfredsstillende. SCF får ny administrerende direktør den 1. november 2008. Der forventes uændret en omsætning i 2008 på ca. DKK 1 mio. og et resultat (EBITDA) på DKK (22) mio. Likviditeten ultimo 2008 forventes at være DKK 48-50 mio., hvilket er bedre end forventet for tre måneder siden. Hovedpunkter: Advanced Materials Forhandlingerne med interesserede mulige licenstagere til vinduesproduktet ShineOnTM fortsætter, og der er etableret yderligere referencebygninger. Aktiviteterne til at udvikle en løsning for de tilfælde, hvor ShineOnTM ikke fungerer fuldt tilfredsstillende, gør gode fremskridt, og en løsning forventes inden for en kortere tid. Samarbejdet med Välinge inden for området laminatgulve gør fremskridt. Energy På pilot-anlægget er der gennemført længerevarende driftsforsøg med godt resultat. Anlægget fungerer stabilt. Det er blevet eftervist, at der kan opnås et højt udbytte ved konvertering af restproduktet fra bio-ethanol-anlæg til bio-olie. Aktiviteterne med partner finding fortsætter, og sideløbende hermed arbejdes der i Energy gruppen med design og prissætning af et industrielt Catliq® anlæg. Grundfos projektet gør gode fremskridt. Et fuld-skala demonstrationsanlæg er under opførelse. På basis af dette forventes proof of concept senest medio 2009. Ledelsesmæssige forhold Karsten Felsvang fratræder som administrerende direktør den 1. november 2008 for at gå på pension. Han afløses af Ulrik Jensen, således at SCFs direktion herefter består af Ulrik Jensen, CEO og Erik Winther, CFO. Økonomisk udvikling Omsætningen i perioden 1. januar - 30. september 2008 var DKK 613 tus. fra engineering ydelser inden for Energy, hvilket er lavere end forventet. EBITDA for perioden er realiseret til DKK (14,6) mio., hvilket er lidt bedre end forventet. Likviditeten pr. 30. september er DKK 65 mio., hvilket også er bedre end forventet. For hele 2008 forventes fortsat ingen væsentlig omsætning, en EBITDA på DKK (22) mio. og en forbedret likviditet ultimo året på DKK 48-50 mio. Forventningerne er fortsat, at likviditeten vil være tilstrækkelig igennem 2009. Kontakt Adm. direktør Karsten Felsvang, tlf. 88 30 32 00 eller 22 10 25 16. www.scf-technologies.com Mandag den 3. november 2008, kl. 13.00 afholder SCF informationsmøde for aktionærer og andre interesserede på selskabets adresse Smedeholm 13B, 2730 Herlev, hvor Ulrik Jensen CEO, Karsten Felsvang, direktør og Erik Winther, CFO gennemgår 3. kvartals delårsrapport.