First North meddelelse nr. 23 - 2008 7.11.2008 Periodeoplysning for perioden 1.7.2008 -30.9.2008 Afmatning i omsætningen i Danmark Esoft systems a/s, der omfatter alle aktiviteter i virksomheden inklusiv selskaber i Sverige, Frankrig og joint venture selskab i Vietnam, har i perioden 1.7.2008 - 30.9.2008 en nettoomsætning på 12.756 tDKK mod 12.611 tDKK i samme periode året før. Den stort set uændrede omsætning sammensætter sig af en lidt lavere omsætning på det danske marked, hvor den generelle usikkerhed på de finansielle markeder og ejendomsmarkedet i denne periode har givet sig udslag i lidt færre bestillinger end samme periode året før. På det svenske marked er omsætningen vokset og udgør for denne periode ca. 1 MDKK. Det franske marked er først ved at komme i gang efter indgåelse af tidligere meddelte aftaler og har i perioden haft en omsætning på ca. 100 tDKK. Forventningerne til omsætningen i resten af regnskabsåret svarer til de tidligere omtalte prognoser i prospektet, hvor nettoomsætningen for hele 2008/09 budgetteres til 65 MDKK. Især det svenske og franske marked forventes i de kommende måneder at udvikle sig positivt som følge af indgåede nye aftaler, mens det danske marked fortsat er præget af usikkerhed. Perioderesultatet for 1. regnskabskvartal viser et resultat før skat på - 1.550 tDKK mod et overskud på 1.201 tDKK i samme periode året før. Resultat svarer stort set til budgettet, hvor efterårsmånederne normalt er præget af lavere aktivitet end forårsmånederne. Det danske selskab opnåede et resultat lidt bedre end budgetteret, mens den største negative afvigelse er i det franske selskab, som først nu er ved at øge kundetilgangen og dermed antallet af opgaver. Det samlede underskud sammensætter sig af et underskud i det danske selskab på - 726 tDKK (som dog kan henregnes til support til de udenlandske aktiviteter), et underskud i det franske selskab på 496 tDKK, et underskud i det svenske selskab på 305 tDKK og et overskud i det vietnamesiske joint venture selskab på 86 tDKK. I det danske selskab har man afbødet den negative påvirkning fra den faldende omsætning ved at tilpasse omkostningerne, så selskabet til trods for afmatningen på markedet fortsat giver overskud renset for support til udenlandske selskaber. I Frankrig er man ved at øge kundetilgangen og det forventes derfor, at resultatet i det franske selskab vil bedre sig over året lige som der forventes yderligere fremgang i Sverige. De udenlandske selskaber er fortsat under indkøring og belastes ekstraordinært af omkostninger hertil. Selskabets samlede aktiver udgør 30.931 tDKK mod 23.781 tDKK ultimo samme periode året før. Egenkapitalen er som følge af resultatet for 2007/08 opgjort til 12.486 tDKK mod 23.781 tDKK ultimo samme periode året før. Egenkapitalen udgør ca. 40 % af de samlede aktiver. Den samlede rapport kan ses i vedhæftet Pdf fil.