FLSmidth opnår kobberordre i Peru


Selskabsmeddelelse til Finanstilsynet nr. 46-2008, 11. november 2008

FLSmidth Minerals har indgået en kontrakt til en værdi af ca. 361
mio. kr. med kinesisk-ejede Minera Chinalco Peru på udstyr til
selskabets Toromocho kobbermine i Morococha minedistriktet omkring
140 kilometer øst for Perus hovedstad Lima.

FLSmidth Minerals skal levere ingeniørarbejde, design og
projektledelse samt sørge for fabrikation og leverance af udstyr
herunder en kegleknuser, en semiautogenmølle og to kuglemøller.
Møllerne er blandt verdens største. Semiautogenmøllen skal formale
over 5000 tons kobbermalm i timen, når den når fuld produktionsevne."Denne kontrakt er endnu et eksempel på den stabile strøm af ordrer,
som FLSmidth Minerals fortsat modtager fra mineralindustrien selv i
denne periode med global, økonomisk afmatning," udtaler adm.
koncernchef Jørgen Huno Rasmussen.
Ordren vil bidrage positivt til FLSmidths indtjening, indtil udstyret
er færdigleveret ultimo 2010.


                -------------------------------------


Henvendelser om denne meddelelse kan rettes til adm. direktør
Christian Jepsen, FLSmidth Minerals på tlf. 36 18 18 00.

For yderligere oplysninger om FLSmidth henvises til www.flsmidth.com.


Med venlig hilsen

Pernille Friis Andersen
Corporate Communications & Investor Relations

Attachments

Link til PDF version.pdf