Zepto nedjusterer forventningerne til 2008


First North meddelelse 13/2008                                                  
13. november 2008                                                               


Zepto nedjusterer forventningerne til 2008                                      

Zepto nedjusterer i dag selskabets forventninger til 2008. Selskabet har        
tidligere udmeldt en forventning om, at det i 2008 ville opnå et driftsresultat 
på DKK 0 mio., hvilket nu nedjusteres.                                          

Nedjusteringen skyldes primært et stagnerende marked samt stigende dollarkurs,  
der sammen med forsinkelser på vareleverancer har bevirket, at Zepto i 3.       
kvartal 2008 ikke har opnået den budgetterede volumen og indtjening. Selskabet  
forventer ikke, at dette kan indhentes i 4. kvartal 2008.                       
Som følge af ovenstående har Zepto i dag foretaget en justering i selskabets    
forventninger til 2008, således at der forventes en samlet omsætning for året på
DKK 200 mio., hvilket svarer til en revidering i nedadgående retning på 17%,    
samt et resultat før skat i 2008 på DKK -6,9 mio. I modsætning til tidligere    
udmeldte forventning om et driftsresultat på DKK 0 mio. i 2008.                 

Jf. Zeptos finanskalender udsender selskabet d. 20. november 2008
regnskabsmeddelelse for 3. kvartal 2008, hvor den præcise justering af
budgettet samt uddybning af tallene for 3. kvartal og hele 2008 vil fremgå. 
                            
                    
For yderligere information kontakt venligst:                                    
Lasse Frost, CEO, Zepto A/S                                                     
Mobil: 21 20 90 90, E-mail: lf@zepto.dk                                         


Zepto's godkendte rådgiver er:                                                  
Schrøder Partners A/S, att.: Gert Mortensen                                     
St. Kongensgade 68, 1264 København K                                            
Email: gm@schroderpartners.dk                                                   
Telefon.: 23 60 32 88                                                           

Om Zepto                                                                        
Zepto producerer og sælger bærbare pc'er og LCD-TV og er i dag Europas største  
producent af bærbare pc'er. Virksomheden har hovedsæde i Hedehusene og er       
desuden repræsenteret i Sverige, Norge, Finland, Island, Tyskland, England,     
Holland, Belgien, Østrig, Luxembourg, Malta, Italien og Frankrig. Virksomheden  
samarbejder med en af verdens største notebook producenter, som leverer de      
bærbare pc'er uden harddisk, ram, processorer og anden ekstern lagring. Zepto   
konfigurerer herefter de bærbare pc'er efter kundernes individuelle behov.      
Ejerne bag virksomheden har mere end 20 års erfaring fra IT-branchen indenfor   
komponenter, salg, markedsføring og teknisk service.                            
For mere information om                                                         
Zepto besøg www.zepto.com

Attachments

presse_13_zepto_nedjusterer_2008_131108.pdf