Nyt forretningsområde, teknisk management


Til OMX Den Nordiske Børs København

København den 13. november 2008
Selskabsmeddelelse nr. 147/2008

fra

Green Wind Energy A/S

Nyt forretningsområde, teknisk management

Pr. 1. januar 2009 påbegynder Green Wind Energy A/S at udføre teknisk management
på vindmøller og vindmølleparker for kunder og for dele af koncernens           
egenbeholdning af vindmøller.                                                   

Der er tale om et nyt forretningsområde, der vil blive drevet fra               
datterselskabet Green Wind Energy GmbH's kontor i Berlin. Da aftaler om teknisk 
management normalt indgås på 10 årige uopsigelige kontrakter, vil det ikke være 
muligt straks at overtage den tekniske management på hele selskabets            
egenbeholdning af vindmøller.                                                   

På sigt vil en stigende andel af selskabets egenbeholdning af vindmøller kunne  
få teknisk management udført af koncernen, ligesom det løbende udbud af         
investeringsprojekter vil kunne serviceres med teknisk management af koncernen. 

Ligesom koncernens administrationsselskab, hvorfra indtægterne i 2007/08 dækkede
over 21% af koncernens faste omkostninger, forventes teknisk management på sigt 
at påvirke selskabets indtjening positivt.                                      

Det forventes ligeledes, at den tekniske kompetence som koncernen kommer til at 
besidde, vil styrke selskabets fremtidige grundlag for investeringer i egne     
vindmøller og vindmøller købt til videresalg. Endelig forventes det, at         
produktiviteten på vindmøllerne kan blive styrket, hvilket igen vil kunne styrke
selskabets indtjening.                                                          

Det nye forretningsområde forventes ikke at påvirke selskabets resultat før skat
for 2008/09, hvor der stadig forventes et overskud før skat på 15-20 mio. kr.   

For yderligere oplysninger:
Green Wind Energy A/S      

Frank Buch-Andersen
Adm. direktør      
Tlf. 4485 2210     

Green Wind Energy A/S, Kalvebod Brygge 47, 5, DK-1560 København K ⋅ Tlf. +45 44 
85 22 10 ⋅ Fax +45 44 85 18 10 CVR nr. 43 05 92 11 ⋅ D -www.greenwindenergy.dk ⋅
E-mail: info@greenwindenergy.dk

Attachments

selskabsmeddelelse 147.pdf