IC Companys A/S - Regnskabsmeddelelse for 1. kvartal 2008/09



FONDSBØRSMEDDELELSE

IC Companys A/S - Regnskabsmeddelelse for 1. kvartal 2008/09

Bestyrelsen for IC Companys A/S har på sit møde den 18. november 2008
godkendt
1. kvartalsregnskabet for perioden 1. juli - 30. september 2008.


* Omsætningen blev 1.262 mio. DKK (1.190 mio. DKK) svarende til en
  vækst på 6%.

* Engrosomsætningen er øget 5% til 946 mio. DKK (897 mio. DKK). Salg
  i sæson er realiseret på samme niveau
      som sidste år.

* Retailomsætningen er øget 5% til 276 mio. DKK (262 mio. DKK).
  Same-store salget er realiseret på samme
      niveau som sidste år.

* Bruttoresultatet blev 754 mio. DKK (725 mio. DKK) svarende til en
  vækst på 4%.

* Kapacitetsomkostningerne blev 524 mio. DKK (475 mio. DKK).
  Udviklingen er påvirket af
     omstruktureringsomkostninger på i alt 23 mio. DKK vedrørende
  tidligere annoncerede organisatoriske ændringer.

* Resultat af primær drift er reduceret med 8% til 230 mio. DKK (249
  mio. DKK) svarende til en EBIT-margin på
     18,3% (21,0%). Justeret for omstruktureringsomkostninger er
  omkostningseffektiviteten marginalt forbedret
     sammenlignet med sidste år.

* Ordreoptaget for forårskollektionerne 2009 er afsluttet med en
  tilbagegang på 1% sammenlignet med sidste år.
      Den samlede vækst i ordreoptaget for 3 af i alt 4 sæsoner i
  2008/09 er på 5%.

* Koncernen har nedlagt sit sourcing kontor i København og har i
  stedet oprettet nye sourcing kontorer i Hanoi,
     Vietnam og Delhi, Indien. Disse kontorer skal sammen med
  kontoret i Dhaka, Bangladesh med fælles regional   ledelse varetage sourcingen for Sydasien.

Nedjustering af forventninger til helåret

* Den usikre markedssituation, som forventes at fortsætte resten af
  2008/09, medfører en forventning om en lidt
      lavere omsætning end i 2007/08 (tidligere beskeden vækst).
  Resultatet af primær drift for hele regnskabsåret
      forventes nu at blive betydeligt lavere end i 2007/08
  (tidligere i underkanten af niveauet for 2007/08).




YDERLIGERE INFORMATION
Niels   Mikkelsen
Chris Bigler
Adm.
Direktør                                                    Økonomidirektør
Telefon 3266 7721                                             Telefon
3266 7017

HOVED- OG NØGLETAL


Disclaimer
Denne  meddelelse  indeholder  fremadrettede  udsagn  om   selskabets
fremtidige udvikling  og  resultater og  andre  udsagn, som  ikke  er
historiske   kendsgerninger.   Sådanne    udsagn   er   baseret    på
forudsætninger og forventninger, som efter ledelsens overbevisning er
rimelige og velunderbyggede på nuværende tidspunkt, men som kan  vise
sig at være fejlagtige. De faktiske resultater kan afvige  væsentligt
fra det,  som er  beskrevet som  planlagt, forudsat,  vurderet  eller
forventet i denne meddelelse.

INDLEDNING

Koncernen har i første kvartal  realiseret en fremgang i  omsætningen
på 71  mio. DKK  svarende til  en vækst  på 6%  og en  tilbagegang  i
indtjeningen på 19 mio. DKK svarende til 8%. Udviklingen er  påvirket
af omstruktureringsomkostninger  på  i  alt 23  mio.  DKK  vedrørende
tidligere annoncerede  organisatoriske ændringer.  Den  underliggende
drift er i hele første kvartal således marginalt bedre end 2007/08.

Koncernen  har  imidlertid  som  følge  af  markedsudviklingen  været
nødsaget til  at forsvare  vores brands'  markedsposition.  Tendensen
forventes at  fortsætte  i  resten af  2008/09.  Koncernen  forventer
derfor i resten af finansåret at realisere lavere fuldprisgennemsalg,
større rabatter  og  øgede varelagernedskrivninger  sammenlignet  med
sidste år.

På denne baggrund  forventer ledelsen  nu en forventning  om en  lidt
lavere omsætning end i 2007/08 (tidligere beskeden vækst). Resultatet
af  primær  drift  for  hele  regnskabsåret  forventes  nu  at  blive
betydeligt lavere end i 2007/08 (tidligere i underkanten af  niveauet
for 2007/08).


Omsætningsudvikling

Omsætningen blev  1.262 mio.  DKK (1.190  mio. DKK)  svarende til  en
vækst på 6%. Omsætningen er påvirket positivt af  nettobutiksåbninger
og  udvidelser   med   12   mio.  DKK   og   negativt   påvirket   af
valutakursomregning med 7 mio. DKK.

Omsætningsudvikling for egne brands:


Det er tilfredsstillende, at  Peak Performance, Matinique, Part  Two,
By Malene Birger, Saint Tropez,  Soaked in Luxury og Designers  Remix
Collection alle går frem med tocifrede vækstrater. Tiger of Sweden og
InWear går tilbage med henholdsvis 2% og 16%.

Tiger of Sweden er gået tilbage med 2%. Der forventes tilbagegang for
helåret 2008/09. Der er foretaget  et generationskifte i ledelsen  af
Tiger  of  Sweden.  Brand  Direktøren  samt  en  ledende  medarbejder
forlader brandet ved udgangen af året. Brandets økonomichef  forlader
Tiger of Sweden  med udgangen af  januar 2009. Der  er udnævnt en  ny
Brand Director, som har været ansat i  Tiger of Sweden i 6 år  senest
som eksportchef.  Ligeledes  er  der udnævnt  yderligere  to  interne
kandidater til andre ledelsesposter. Det nye ledelsesteam i Tiger  of
Sweden repræsenterer i alt 39 års erfaring i brandet.

Omsætningsudvikling for egne brands pr. marked:


Danmark, Norge, Finland, Tyskland, Schweiz, Polen, Østrig, Rusland og
Frankrig realiserer alle tocifrede vækstrater. Sverige, UK,  Belgien,
og Spanien går tilbage.

I Spanien, hvor salget er agentbaseret, har koncernen strammet op  på
kreditbetingelserne og samtidigt gennemgået kundeporteføljen, hvilket
har medført omsætningsfald på 35% sammenlignet med sidste år.

Det er tilfredsstillende, at koncernens russiske partner efter et  år
med konsolidering atter viser vækst.


OrdreoptagelseOrdreoptaget  af  forårskollektionerne  2009  er  afsluttet  med   en
tilbagegang på 1%. Den samlede ordreoptagelse  for tre af i alt  fire
sæsoner i regnskabsåret 2008/09 er  afsluttet med en samlet vækst  på
5% i forhold til 2007/08:

Peak Performance, Tiger of Sweden, Part Two, By Malene Birger, Soaked
in Luxury og Designers Remix  Collection går alle frem med  tocifrede
vækstrater. InWear, Jackpot og Cottonfield går tilbage.


distributionskanaler



Engrosdrift
Engrosomsætningen blev 946 mio.  DKK (897 mio.  DKK) svarende til  en
vækst på  5%. Preorder-omsætningen  er øget  6% og  salg i  sæson  er
realiseret  på  samme  niveau  som  sidste  år.  Indeholdt  heri   er
franchiseomsætningen, der er øget 1%.

Indtjeningsbidraget er  øget  4% til  264  mio. DKK  (254  mio.  DKK)
svarende til en indtjeningsmargin på 27,9% (28,3%).


Retaildrift
Retailomsætningen blev 276 mio.  DKK (262 mio.  DKK) svarende til  en
vækst på 5%. Omsætningen er positivt påvirket af netto-butiksåbninger
og udvidelser  med 12  mio. DKK.  Omsætningen i  same-store  butikker
(organisk omsætningsudvikling) er  i kvartalet  realiseret på  niveau
med sidste år.

Retaildriftens indtjeningsbidrag er i kvartalet reduceret med 20 mio.
DKK til 1 mio. DKK (21 mio. DKK) svarende til en indtjeningsmargin på
0,4%  (8,2%).  Udviklingen  skyldes  større  rabatter  samt  stigende
varelagernedskrivninger.

Koncernen  driver  retail  på  36.500  kvadratmeter  fordelt  på  238
lokationer.

Outletdrift
Outletomsætningen blev  40 mio.  DKK (31  mio. DKK)  svarende til  en
vækst  på  29%.  Outletdriftens  indtjeningsbidrag  er  i   kvartalet
reduceret med 5 mio. DKK  svarende til en indtjeningsmargin på  11,4%
(33,6%).

Resultatudvikling

Bruttoresultat
Bruttoresultatet blev 754  mio. DKK  (725 mio. DKK)  svarende til  en
vækst på 4%.

Bruttomarginen  blev  59,8%  (60,9%).  Tilbagegangen  på   1,1%-point
skyldes   større   rabatter   samt   øgede    varelagernedskrivninger
sammenlignet med sidste  år. Af  disse udgør  varelagernedskrivninger
vedrørende Cottonfield  Female 5  mio. DKK.  De øgede  rabatter  samt
varelagernedskrivningerne har mere  end udlignet  effekten af  lavere
indkøbsvaluta, der  isoleret  set har  forbedret  bruttomarginen  med
2,0%-point.  Kanalforskydninger  har  haft   en  neutral  effekt   på
bruttomarginen sammenlignet med sidste år.

Koncernen har nedlagt sit sourcing kontor i København og har i stedet
oprettet nye sourcing  kontorer i  Hanoi, Vietnam  og Delhi,  Indien.
Disse kontorer  skal  sammen med  kontoret  i Dhaka,  Bangladesh  med
fælles regional ledelse varetage sourcingen i Syd-asien. Tiltaget  er
drevet af et ønske om bedre  samarbejde med og tættere opfølgning  på
leverandørerne i Sydasien, som udgør en stigende andel af  koncernens
sourcing. Tiltaget er omkostningsneutralt i forhold til det nuværende
set-up, men  øger  koncernens mulighed  for  at benytte  sig  af  det
attraktive forhold  mellem pris  og kvalitet  i regionen.  Koncernens
sourcing i Sydasien udgjorde i 2007/08 8% af den samlede sourcing.

Kapacitetsomkostninger
Kapacitetsomkostningerne  blev  524  mio.  DKK  (475  mio.  DKK),  og
omkostningsprocenten er øget med 1,5%-point til 41,5%. Udviklingen er
som  annonceret  påvirket  af  nedlukningen  af  Cottonfield  Female,
integrationen under  fælles  ledelse af  henholdsvis  Cottonfield  og
Jackpot samt InWear  og Matinique og  øvrige omstruktureringer med  i
alt 18  mio.  DKK  (se  note  6).  Justeret  for  disse  effekter  er
omkostningsprocenten på samme niveau som sidste år.

For at  sikre indtjeningen  i den  nuværende usikre  markedssituation
fokuserer koncernen fortsat på omkostningseffektiviseringer.


Driftsresultat
Resultat af primær drift blev et  overskud på 230 mio. DKK (249  mio.
DKK) svarende til en  tilbagegang på 8%.  Udviklingen er påvirket  af
omstruktureringsomkostninger  på  i  alt   23  mio.  DKK   vedrørende
tidligere annoncerede organisatoriske ændringer.

Finansielle poster
De finansielle  indtægter  er  reduceret, idet  koncernen  sidste  år
realiserede en gevinst på en rentevalutaswap, der havde til formål at
dække egenkapital denomineret i SEK. De finansielle udgifter er  øget
4 mio. DKK som følge af et gennemsnitligt højere træk på kreditrammen
og et højere renteniveau.

Skat
Der er  udgiftsført  en  beregnet skatteomkostning  på  63  mio.  DKK
svarende til 29% af resultat før skat.

Nettoresultat
Periodens nettoresultat er reduceret  med 13% til  153 mio. DKK  (176
mio. DKK)

Likviditet og balance

Pengestrømme
Pengestrømme fra  driftsaktiviteter blev  negativ  med 236  mio.  DKK
(negativ med 115 mio. DKK), en reduktion på 121 mio. DKK sammenlignet
med sidste år. Udviklingen skyldes resultattilbagegang samt betydelig
større pengebinding  i  koncernens  arbejdskapital  sammenlignet  med
sidste år. Koncernen har netop initieret et projekt med det formål at
reducere  pengebinding  i  arbejdskapital.  Derudover  har  koncernen
strammet op på de generelle betalingsbetingelser.

Kvartalets bruttoinvesteringer blev 33 mio.  DKK, hvoraf 29 mio.  DKK
er anvendt til indretning af butikker og showrooms.

De frie pengestrømme  fra drift og  investering blev således  negativ
med 269  mio.  DKK  (negativ  med 148  mio.  DKK),  svarende  til  en
reduktion på 121 mio. DKK sammenlignet med sidste år.

Kvartalets pengestrømme fra finansieringsaktiviteter blev negativ med
13 mio. DKK (positiv med 11 mio. DKK). Der er i juli måned købt  egne
aktier for 13 mio. DKK.

Kvartalets samlede likviditetsvirkning blev negativ med 282 mio.  DKK
(negativ med 137 mio. DKK).

Nettorentebærende gæld
Koncernens nettorentebærende gæld  blev 924 mio.  DKK (694 mio.  DKK)
svarende til en forøgelse på 230 mio. DKK i forhold til 30. september
2007. Koncernens samlede kredittilsagn udgør 1.420 mio. DKK.

Balance
Koncernens aktiver er øget med 97 mio. DKK fra 2.274 mio. DKK pr. 30.
september 2007 til 2.371 mio. DKK pr. 30. september 2008.

De langfristede aktiver  er reduceret  34 mio.  DKK sammenlignet  med
samme  kvartal  sidste  år.  Koncernens  udskudte  skatteaktiver   er
reduceret med 46  mio. DKK til  92 mio. DKK  pr. 30. september  2008.
Udviklingen skyldes anvendte  aktiver i  2007/08 (18  mio. DKK)  samt
korrektion i forbindelse med beregnet skat af urealiserede  gevinster
på terminskontrakter, der er indregnet direkte over egenkapitalen (28
mio. DKK).

De kortfristede aktiver er øget med  131 mio. DKK til 1.579 mio.  DKK
(1.448 mio. DKK). De  likvide beholdninger er  reduceret 78 mio.  DKK
til 117 mio. DKK (195 mio. DKK). Varebeholdninger er øget med 92 mio.
DKK til 522  mio. DKK  (430 mio.  DKK). Tilgodehavender  fra salg  af
varer er øget 39 mio. DKK til 728 mio. DKK (689 mio. DKK).

Egenkapital
Egenkapitalen pr. 30. september 2008 er reduceret med 43 mio. DKK til
689 mio.  DKK (732  mio.  DKK). Udviklingen  i egenkapitalen  samt  i
antallet af egne aktier er specificeret på side 13.

Det blev  på selskabets  ordinære generalforsamling  den 22.  oktober
2008 besluttet  at  udlodde  udbytte  på  i  alt  66  mio.  DKK,  som
efterfølgende er udbetalt.


FORVENTNINGER TIL 2008/09

Den usikre  markedssituation, som  forventes at  fortsætte resten  af
2008/09, medfører en forventning  om en lidt  lavere omsætning end  i
2007/08 (tidligere beskeden  vækst). Resultatet af  primær drift  for
hele regnskabsåret  forventes nu  at blive  betydeligt lavere  end  i
2007/08 (tidligere i underkanten af niveauet for 2007/08).





IC Companys A/S


Niels Martinsen                                                 Niels
Mikkelsen
Bestyrelsesformand                                               Adm.
direktør






YDERLIGERE INFORMATION

Niels   Mikkelsen
                                  Chris Bigler
Adm.                                                         Direktør

                                  Økonomidirektør
Telefon   3266    7721
                                  Telefon 3266 7017

LEDELSENS REGNSKABSPÅTEGNING

Bestyrelse og direktion har behandlet og godkendt delårsrapporten for
perioden 1. juli - 30. september 2008.

Delårsrapporten er urevideret og aflagt i overensstemmelse med IAS 34"Præsentation af delårsrapporter" som  godkendt af EU, jf.  afsnittet
om anvendt regnskabspraksis og  yderligere danske oplysningskrav  til
delårsrapporteringen for børsnoterede selskaber.

Vi anser den valgte  regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således  at
delårsrapporten giver et  retvisende billede  af koncernens  aktiver,
passiver og  finansielle  stilling pr.  30.  september 2008  samt  af
resultatet af koncernens  aktiviteter og pengestrømme  i perioden  1.
juli - 30. september 2008.

Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen  indeholder
en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens aktiviteter og
økonomiske forhold, periodens resultat  og af koncernens  finansielle
stilling som helhed og  en beskrivelse af  de væsentligste risici  og
usikkerhedsfaktorer, som koncernen står overfor.



København, den 18. november 2008




Direktion:





NIELS MIKKELSEN                  CHRIS BIGLER
ANDERS CLEEMANN
Adm. Direktør
Økonomidirektør                     Koncerndirektør




Bestyrelse:




NIELS ERIK MARTINSEN           HENRIK HEIDEBY                    OLE
WENGEL
Formand
Næstformand                        Næstformand





PER BANK                            ANDERS COLDING FRIIS



RESULTATOPGØRELSE



AKTIVER - BALANCE






PASSIVER - BALANCE











Egenkapitalens udvikling





KONCERNENS PENGESTRØMSOPGØRELSE




NOTER

1. ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS
Delårsrapporten aflægges i overensstemmelse med IAS 34  "Præsentation
af  delårsrapporter"   og   yderligere  danske   oplysningskrav   til
delårsrapporter for børsnoterede selskaber.

Den anvendte regnskabspraksis i delårsrapporten er uændret i  forhold
til den i selskabets årsrapport for 2007/08 anvendte. Vi henviser til
årsrapporten for 2007/08 for en  nærmere beskrivelse af den  anvendte
regnskabspraksis.  Der  er  foretaget  enkelte  reklassifikationer  i
noterne, som  ikke  har  påvirket  resultat  opgørelsen,  balance  og
egenkapital i sammenligningsåret.


2. Sæsonafhængighed
Koncernens  forretningsområde  er  påvirket  af  sæsonudsving.  Disse
udsving kan henføres til  sæsonmæssige forsendelser til  engroskunder
og en salgssæson for koncernens produkter, der er varierende  henover
året i retail- og outlet driften. Koncernens  engroshøjsæsonkvartaler
er historisk set henholdsvis 1. og 3. kvartal. Omsætning og  resultat
før skat  varierer  derfor i  de  forskellige  rapporteringsperioder,
hvorfor  de   enkelte  delårsrapporteringer   ikke  nødvendigvis   er
indikative for fremtidige trends. Resultaterne i de enkelte kvartaler
kan derfor ikke bruges  til pålidelige fremskrivninger af  koncernens
udvikling.


3. Aktiebaseret vederlæggelse

Tildeling af aktieoptioner i 2008/09
Aktieoptionsordningen til  direktionen omfattede  pr. 30.  juni  2008
130.000 stk. udestående aktieoptioner.

Bestyrelsen har  tildelt Anders  Cleemann 30.000  stk.  aktieoptioner
efter indtræden  i koncernens  direktion. Disse  aktieoptioner  giver
adgang til, i umiddelbar  forlængelse af selskabets  offentliggørelse
af årsrapport for 2008/09, 2009/10  og 2010/11 mod kontant  betaling,
at erhverve 10.000 stk. aktier pr. år.

Ved anvendelse af Black & Scholes-modellen, og under forudsætning  om
en udnyttelseskurs på 163 DKK med  tillæg på 5% p.a., en  volatilitet
på 25%  p.a., en  forventet udbytteprocent  på 2,8%  og en  risikofri
rente på  4,40% p.a.  udgør markedsværdien  af optionsprogrammet  0,3
mio. DKK.

Bestyrelsen  har   ligeledes  tildelt   Peter  Fabrin   30.000   stk.
aktieoptioner. Disse  aktieoptioner giver  adgang til,  i  umiddelbar
forlængelse af selskabets offentliggørelse af årsrapport for 2008/09,
2009/10 og  2010/11 mod  kontant betaling,  at erhverve  10.000  stk.
aktier pr. år.

Ved anvendelse af Black & Scholes-modellen, og under forudsætning  om
en udnyttelseskurs på 113 DKK med tillæg på 5% p.a, en volatilitet på
35% p.a., en forventet udbytteprocent  på 4,1% og en risikofri  rente
på 4,0% p.a. udgør markedsværdien af optionsprogrammet 0,3 mio. DKK.


4. Varebeholdninger



5. Tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser

Bevægelse i nedskrivning til imødegåelse af tab på dubiøse debitorer:



6. Omstruktureringsomkostninger

Resultatet for  1.  kvartal  er  påvirket  af  engangsomkostninger  i
forbindelse med integrationen under fælles ledelse af Cottonfield  og
Jackpot, InWear og Matinique samt nedlukningen af Cottonfield Female.

Attachments

IC Companys - Regnskabsmeddelelse 1. kvartal 200809.pdf