Bavarian Nordic modtager milepælsbetaling på USD 25 mio. efter indsendelse af væsentlige data for IMVAMUNE® til de amerikanske sundhedsmyndigheder



Bavarian Nordic har faktureret de amerikanske myndigheder for
yderligere en milepælsbetaling på USD 25 mio. som led i RFP-3
kontrakten på 20 millioner doser af selskabets koppevaccine,
IMVAMUNE®. Dette sker som følge af, at selskabet har indsendt den
kliniske sikkerhedsrapport fra et større fase II studie i
HIV-smittede med IMVAMUNE® til de amerikanske sundhedsmyndigheder,
som udgør en del af den regulatoriske pakke der  vil understøtte den
potentielle anvendelse af IMVAMUNE® i en erklæret nødsituation. Dette
bringer selskabet et væsentligt skridt nærmere den endelige
opfyldelse af kriterierne for opstart af levering af IMVAMUNE® i
2009.

Beløbet vil blive indtægtsført i resultatopgørelsen for 2008.

Bavarian Nordic har med denne betaling indtil videre faktureret i alt
USD 125 mio. i forud- og milepælsbetalinger under RFP-3 kontrakten.
Heraf er USD 50 mio. dog endnu ikke indtægtsført over
resultatopgørelsen.

Denne meddelelse ændrer ikke ved Bavarian Nordics tidligere udmeldte
økonomiske forventninger for 2008.

Anders Hedegaard, administrerende direktør i Bavarian No rdic,
udtaler: "Siden indgåelsen af RFP-3 kontrakten i 2007 har vi med
succes levet op til alle de aftalte mål i kontrakten med det
amerikanske sundhedsministerium, hvilket er yderst tilfredsstillende.
Rapporteringen og indsendelsen af disse kliniske data fuldender
datapakken der kan understøtte anvendelsen af IMVAMUNE® i en erklæret
nødsituation og markerer en af årets vigtigste begivenheder for
Bavarian Nordic. Indsendelsen er tillige en del af forberedelserne
til den forventede opstart af levering af IMVAMUNE® i 2009."


Asger Aamund
Bestyrelsesformand



Kontakt: Anders Hedegaard, administrerende direktør | +45 23 20 30 64

Attachments

23-08_dk.pdf