Oktober og november måneders voldsomme uro på rente-, aktie- og valutamarkederne har medført en forøget kreditrisiko på nogle af bankens erhvervsengagementer. På grund af den forøgede kreditrisiko vil banken i 4. kvartal i år foretage ekstraordinære nedskrivninger af udlånsporteføljen med ca. 25 mio. kr. Som en følge heraf forventes det tidligere udmeldte resultat for 2008 - før kursreguleringer og skat - på 75 til 85 mio. kr., derfor ændret til et forventet resultat på 50 til 60 mio. kr.. Evt. spørgsmål hertil kan rettes til bankdirektør Ole Bak. Med venlig hilsen Djurslands Bank