Ingen ændringer i markedsværdi segmentet på NASDAQ OMX Nordic


Ingen ændringer i markedsværdi segmentet på NASDAQ OMX Nordic

København, 19. december 2008 — NASDAQ OMX Nordic har på grund af den nuværende
situation på aktiemarkederne besluttet ikke at gennemføre januar 2009
opdateringen af markedsværdi segmenteringen for de noterede selskaber på NASDAQ
OMX børserne i Norden. Derfor forbliver selskaberne i de samme segmenter:
Large, Mid eller Small Cap i det første halvår af 2009. Beslutningen er truffet
i overensstemmelse med NASDAQ OMX Nordics praksis for klassificering af
segmenter. 

Den seneste turbulens på verdens aktiemarkeder har haft en betydelig
indvirkning på de noterede selskabers markedsværdi inklusive dem, som er
noteret NASDAQ OMX' nordiske børser. Resultatet, som er baseret på december
revisionen, er, at ekstraordinært mange selskaber skulle flytte segment. For at
opretholde et stabilt og effektivt marked, har NASDAQ OMX Nordic besluttet at
aflyse den halvårlige revision, som var planlagt at træde i kraft i januar
2009. 

“For tiden oplever vi en historisk volatilitet på børsmarkedet, og det er vores
ansvar at tilbyde både vores noterede selskaber og vores handelsmedlemmer en
effektiv handelsplads, som understøtter likviditet i alle segmenter”, udtaler
Hans-Ole Jochumsen, koncerndirektør for NASDAQ OMX med ansvar for de nordiske
børser. ”Mange af vores kunder er påvirket af de seneste fald på aktiemarkedet,
og beslutningen, som er truffet gennem tæt dialog med kunderne, har til hensigt
at understøtte finansiel stabilitet under ekstraordinære situationer”. 

OM NASDAQ OMX Nordic markedsværdi segmenter
Ifølge NASDAQ OMX' nordiske markedsværdi segmentets struktur er Large Cap
segmentet selskaber med en markedsværdi på over 1 mia. euro, imens selskaber
med en markedsværdi mindre end 150 mio. euro hører under Small Cap. Selskaber
med en markedsværdi imellem 150 million euro og 1 milliard hører under Mid Cap
segment. Markedsværdi segmentet bliver revideret i juni og december hvert år og
træder efterfølgende i kraft i juli og januar. 

Om NASDAQ OMX Group
NASDAQ OMX Group, Inc. er verdens største børsselskab. Selskabet leverer
tjenester inden for handel og børsteknologi samt tjenester til børsnoterede
selskaber på seks kontinenter og har over 3.900 noterede selskaber. NASDAQ OMX
tilbyder selskaber flere muligheder for kapitalrejsning rundt om i verden;
noteringer i USA, på NASDAQ OMX Nordic, NASDAQ OMX Baltic - inklusive First
North og 144A PORTAL Market. Selskabet tilbyder handel med flere forskellige
aktiver, blandt andet aktier, derivater, renteprodukter, råvarer, strukturerede
produkter og ETF'er. NASDAQ OMX teknologi understøtter driften af over 70
børser, børsorganisationer og værdipapircentraler i mere end 50 lande. NASDAQ
OMX Nordic og NASDAQ OMX Baltic er ikke juridiske enheder, men beskriver det
fælles produktudbud fra NASDAQ OMX-børserne i Helsingfors, København,
Stockholm, Island, Tallinn, Riga og Vilnius. For yderligere information om
NASDAQ OMX, gå til www.nasdaqomx.com. 


KONTAKTER:  
NASDAQ OMX København 
Ellen-Margrethe Soelberg
+45 33 77 04 30
ellen.margrethe.soelberg@nasdaqomx.com

Attachments

20081219_nordic segmentation_dk.pdf