Forløb af ekstraordinær generalforsamling i NanoCover A/S


First North meddelelse nr. 73/22. december 2008
Brøndby den 22. december 2008.

Forløb af ekstraordinær generalforsamling i NanoCover A/S

Den 22. december 2008 kl. 09.00 afholdtes ekstraordinær generalforsamling på
Scandic Hotel Glostrup, Roskildevej 550, 2605 Brøndby. 

Den ekstraordinære generalforsamling havde følgende dagsorden:


1.	Valg af dirigent

Advokat Klaus H. Lindblad blev valgt som dirigent som konstaterede at
generalforsamlingen var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig i
overensstemmelse med dagsordenen. 


2.	Forslag fra bestyrelsen

a.	om ændring af selskabets formålsbestemmelse,

b.	om at præcisere bestyrelsens bemyndigelse til at forhøje selskabets kapital
med indtil nominelt DKK 45 mio. og bestemme, at nye aktier kan indbetales ved
kontantindskud, apportindskud eller ved konvertering af gæld, 

c.	om ændring af selskabets hjemstedskommune til Lyngby-Taarbæk kommune. 

Samtlige af bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer blev enstemmigt vedtaget.


3.	Bemyndigelse til bestyrelsen til at sælge selskabets aktiviteter 

Forslaget blev enstemmigt vedtaget.


4.	Valg af bestyrelse

Tom Larsen blev valgt som medlem af selskabets bestyrelse.


5.	Valg af revisor

Der forelå forslag fra bestyrelsen om at vælge Horwath Revisorerne som
selskabets revisor. 

Der blev fremlagt et ændringsforslag om at Kresten Foged Statsautoriseret
Revisionsaktieselskab i stedet skulle vælges som Selskabets revisor. 

Idet der ingen indvendinger til ændringsforslaget blev Kresten Foged
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab valgt som selskabets revisor. 
 

6.	Eventuelt

Der forelå intet til dette punkt.



I umiddelbar forlængelse af den ekstraordinære generalforsamling konstituerede
bestyrelsen sig med Tom Larsen som formand. 



Med venlig hilsen,

Bestyrelsen


Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Adm. direktør Henrik Vester,
telefon 30 59 95 25. 

Selskabets Certified Adviser Howarth Revisorerne, til Adm. direktør Søren
Jonassen, telefon 39 29 25 00.

Attachments

fn 73 d4 - referat af generalforsamling.pdf