Justering af andelsværdien i SKAGEN Tellus


Den 2. januar 2009 justeres kursen i SKAGEN Tellus. Justeringen sker som følge
af, at afkast skabt i 2008 skal kunne beskattes. 

Foreløbig uddeling i oparbejdet afkast i 2008. SKAGEN Tellus: Afkast 2,3966
pr. andel (målt i norske kroner). Antal nye andele pr. andel 0,021108. Kurs der
reinvesteres til: 86,41742 (opgivet i danske kroner) 

Uddeling af oparbejdet afkast bliver i sin helhed reinvesteret i nye andeler. 

Hvorfor justere andelsværdien?
Når man investerer i en norsk obligationsfond skal årets afkast kunne gøres til
genstand for beskatning. For at beskatningen kan ske, må afkastet skilles ud af
fonden. Afkastet består af renteindtægter og kursgevinster og bliver i sin
helhed sat 
ind igen i fonden, sådan at du som investor bliver tildelt nye og flere andele. 

Andelsejere i SKAGEN Tellus kan blive forundrede hvert år når andelsværdien
justeres. Årsagen er, at når afkastet skilldes ud, falder andelsværdien
nøjagtig lige så meget som værdien af afkastet. Men du har ikke tabt penge som
andelsejer. Du bliver kompenseret fuldt ud gennem tildeling af nye andele. Dine
værdier er 
dermed intakte. 

Danske investorer i SKAGEN Tellus har i 2008 haft et svagt negativt afkast i
fonden, hvorimod norske investorer på papiret haft et positivt resultat.
Årsagen er den kraftige svækkelse af den norske kroner mod danske kroner og
euro i årets slutning. 

For yderligere information, kontakt SKAGEN Fondene i Danmark ved Jens Elkjær,
Christian Jessen, Søren Risager Rasmusen og Jonas Rasmussen på telefon +45 33
41 76 50 eller e-mail: cje@skagenfondene.dk