Fondsbørsmeddelelse 2009/04 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K 5. januar 2009 Vedr.: Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Land & Leisure A/S den 22. januar 2009 Hermed indkaldelse til ordinær generalforsamling i Land & Leisure A/S torsdag den 22. januar 2009. Indkaldelsen udsendes / offentliggøres i Statstidende, Berlingske Tidende og Jyllands Posten den 6. januar 2009, som følger: ------- o ------- Ordinær generalforsamling i Land & Leisure A/S I henhold til vedtægternes § 6 indkaldes der hermed til ordinær generalforsamling torsdag den 22. januar 2009 - kl. 15.00 i Brink Offices' mødelokaler Lyngbyvej 20, 2100 København Ø. henvendelse 3. sal receptionen Dagsorden: 1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år 2. Fremlæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse samt årsberetning 3. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport 4. Bemyndigelse til bestyrelsen til indenfor et tidsrum af 18 måneder fra generalforsamlingens dato at erhverve egne aktier indtil en pålydende værdi af 10% af aktiekapitalen svarende til kr. 26.308.530. Vederlaget for aktierne skal svare til den til enhver tid værende kurs på Københavns Fondsbørs +/- 10% 5. Valg af medlemmer til bestyrelsen 6. Valg af revisor og suppleant 7. Forslag fra aktionærer Én aktionær, Ulf Gregers Andersen, har fremsat forslag om selskabets sammen- lægning af selskabet med et andet selskab, om navneændring af selskabet, om ændring af stykstørrelsen af selskabets aktier samt om udkøb af de små aktionærer eller om popularisering af selskabet ved omtale af rabatfordele for aktionærer. Bestyrelsen støtter ikke de fremsatte forslag. 8. Eventuelt Dagsorden og de fuldstændige forslag, der skal fremsættes på generalforsamlingen, samt årsrapport med revisionspåtegning og årsberetning, vil de sidste 8 dage inden generalforsamlingen være fremlagt på selskabets kontor Lyngbyvej 20, 2100 København Ø. Adgang til og stemmeret på generalforsamlingen har aktionærer, der ved henvendelse til sel-skabets kontor (tlf. 33 63 02 29 - fax. 33 63 02 20 eller e-mail: lis.romme@landleisure.dk) har rekvireret adgangskort senest torsdag den 16. januar 2009 - kl. 15.00. Adgangskort udleveres mod forevisning af udskrift fra Værdipapircentralen eller erklæring fra aktionærens kontoførende institut, udvisende at vedkommende er aktionær - hvilken udskrift ikke må være ældre end en måned - eller mod anden af bestyrelsen godkendt dokumentation og mod skriftlig erklæring fra aktionæren om, at aktierne ikke er overdraget til andre inden generalforsam-lingen. Såfremt De måtte være forhindret i at deltage i generalforsamlingen, har De mulighed for at give bestyrelsen eller en anden person bemyndigelse til på Deres vegne at stemme for de fremsatte forslag. København, den 6. januar 2009 Land & Leisure A/S - Bestyrelsen