Præsentation af Exiqon på J.P. Morgan Healthcare-konference


Resumé: Exiqon præsenterer virksomheden på den 27. J.P. Morgan
Healthcare-konference i San Francisco den 15. januar 2009 

Exiqon A/S (NASDAQ OMX Copenhagen: EXQ) offentliggjorde i dag at være inviteret
til at præsentere virksomheden på den 27. J.P. Morgan Healthcare-konference,
der finder sted den 12.-15. januar 2009 i San Francisco. 

”Det er meget betydningsfuldt for os at være blevet inviteret til at deltage på
J.P. Morgan-konferencen. Det vidner om, at Exiqon har opnået status som en
nøglespiller i udviklingen af moderne diagnostik til brug for et bedre
behandlingsvalg,” siger administrerende direktør Lars Kongsbak. 

Den årlige J.P. Morgan-begivenhed er den mest besøgte investorkonference i
branchen og tiltrækker mere end 4000 investorer, analytikere og ledere af
farmaceutiske og bioteknologiske virksomheder fra hele verdenen. 

Exiqon vil præsentere selskabets forretning, som er fokuseret på udviklingen af
diagnostiske tests i tråd med tendensen hen imod skræddersyet medicin
(personalized medicine). Exiqon annoncerede i december 2008 lanceringen af den
første af en række nye diagnostiske tests, som kan hjælpe med at identificere
patienters behandlingsbehov baseret på en genetisk test. Den første af disse
tests er rettet mod patienter med stadie II tyktarmskræft, som har væsentligt
højere risiko for sygdomstilbagefald, og derfor vil kunne have udbytte af en
opfølgende kemoterapibehandling. 

Exiqons præsentation finder sted den 15. januar 2009 kl. 9 (PST).
Præsentationen vil være tilgængelig på Exiqons hjemmeside på www.exiqon.com
under investor-sektionen. 

Yderligere oplysninger: Lars Kongsbak, adm. direktør, tlf. +45 45 66 08 88
(mobil: +45 40 90 21 01) 
Hans Henrik Chrois Christensen, finansdirektør, tlf. +45 45 66 08 88 (mobil:
+45 40 90 21 31) 

Se den fulde pressemeddelelse i vedhæftede PDF-fil.

Attachments

press_release_dk_jpm_conference_final_090107.pdf